Hjælp katte og hunde med at leve et sundere liv.

Hvor ofte skal jeg til dyrlægen med min hund?

Du kan ikke altid se på hunden, hvis der er noget galt. Nogle gange er der signaler, som du som ejer ikke lægger mærke til, men som dyrlægen ser. At tage til regelmæssigt sundhedstjek med din hund er derfor altid en god idé. 
 

Ung og stærk, eller? 

En ung hund er vel sund og stærk? Det er heldigvis oftest tilfældet. Det anbefales dog, at du lader en dyrlæge undersøge din hund mindst én gang pr. (halve) år. Det kan gøres i forbindelse med vaccination, men du kan selvfølgelig også tage til dyrlægen en ekstra gang. 
 
Som ejer bemærker du måske ikke, at din hund er begyndt at blive lidt for stor? Og at alt ikke er helt, som det skal være, med hensyn til hundens tænder? Hvis eventuelle problemer opdages tidligt, kan man i mange tilfælde forhindre, at de forværres (og dermed yderligere omkostninger). 
 
 

Diskrete symptomer 

Nogle hunde klynker eller klage ikke, og kan gå længe med sygdomme og andre problemer, uden at du bemærker noget. Nogle gange er symptomerne meget diskrete, men de er der! 
 
For eksempel kan hunden have mindre lyst til at lege eller pludselig blive meget roligere. Som ejer af en krævende hvalp synes du måske kun, at det er rart, men du skal først udelukke, at den ændrede adfærd skyldes sundhedsmæssige problemer. Lad for en sikkerheds skyld en dyrlæge undersøge hunden. 
 

Ledproblemer 

Hopper hunden pludselig ikke op i sofaen lige så let? Eller har den svært at komme ind i bilen? Det kan skyldes, at den har smerter i leddene. 
 
Ledproblemer forekommer ikke kun hos ældre hunde. Selv yngre hunde kan blive ramt. Jo hurtigere (for eksempel) slidgigt opdages, jo bedre kan du forebygge skader og smerter senere i livet. 
 
Gå derfor til dyrlægen, hvis du er i tvivl.  
 

Vil du gerne slippe for uforudsete omkostninger? 

Hvis du vil undgå at blive ramt af store, uforudsete omkostninger, hvis din hund bliver syg, kan du tegne en kæledyrsforsikring. Så er hunden altid garanteret en god medicinsk behandling. 

 

  • Generel trivsel

Synes godt om og del denne side

Relaterede artikler

Hvalpen har godt af hvile og rutiner

English Cocker Spaniel eating from a bowl indoors

En vejledning i skift af hundefoder

Hvordan skal jeg motionere hvalpen?