Mere end 50 år med sund ernæring

1968: Vores passion for kæledyrs sundhed gennem ernæring begyndte med én mand

Jean Cathary blev født i maj 1927 i den lille franske by Puy-en-Velay. Han startede sin karriere som dyrlæge med at arbejde med heste og tyre. I årenes løb blev det mere og mere klart for ham, hvordan foder påvirker dyrs sundhed. I 1968 skabte han en "gul suppe" til hunde - ROYAL CANIN®-brandet bliver registreret.

1972: Bienvenue a Le Group Guyomarc'h

Virksomheden ROYAL CANIN er blevet opkøbt af Guyomarc'h-koncernen, og dermed har vi fået adgang til deres ekspertise inden for tilpasset ernæring og foderformler. Guyomarc'h-koncernen lader Royal Canin-teamene arbejde selvstændigt. Koncernen sørger for økonomisk støtte, ressourcer til forskning og udvikling og ekspertise inden for strategi og markedsføring, men decentraliseringen er også en af koncernens kendetegn.

1974: International ekspansion

I begyndelsen af 1974 sælges Royal Canin-produkter i otte europæiske lande – Belgien, Danmark, Frankrig, Holland, Italien, Spanien, Sverige og Tyskland.

1980: Lanceringen af AGR – en stor nyskabelse

A.GR var det første komplette foder, som blev udviklet til hvalpe af store racer. Det blev rost af opdrættere i hele verden, og i mere end 15 år blev det betragtet som "referencefoderet".

1982: Et sted i fransk kultur

En hund, der løber frit: en legendarisk annonce. Denne annonce med Ennio Morricones musik fra filmen The Professional, er siden blevet en del af fransk folkekultur.

1985

ROYAL CANIN-brandet lanceres i USA med fire importører.

1990: Ny ejer. Ny strategi. Samme filosofi

Paribas Affaires Industrielles køber Guyomarc'h Groupe. Det medfører en stor ændring i den strategiske retning, større ambitioner og global udvikling. Vores filosofi forbliver den samme – at skabe en bedre verden for kæledyr.


1994: Banebrydende kattefoder

Vi lancerer RCFI-sortimentet, der er en tredobbelt revolution inden for kattefoder. Produkterne giver førsteklasses ernæring via et tørfoder og specialiseret distribution gennem opdrættere og dyrlæger, mens resten af markedet for kattefoder foregår som vådfoder i supermarkeder.

1997: Udgivelser fra Royal Canin: Et nyt kapitel

Vi lancerer et hundeleksikon efterfulgt af et katteleksikon et år senere. Forfatterne til leksikaene er blevet tildelt dyrlægeakademiets pris.

1997: Størrelsestilpasset ernæring

Efter flere års forskning og udvikling lanceres RCCI SIZE. Det er det første ernæringsprogram i verden, som er baseret på hundens størrelse og alder.

1999: Racespecifik ernæring

Vores allerførste racespecifikke foder. Den mandelformede foderpille er specielt udformet, så den passer til perserkattens kæbekonstruktion og spisevaner, og dens ernæringsmæssige sammensætning er tilpasset racens unikke sundhedsmæssige behov.

2001: Indsamling af viden

Til det første videnskabelige møde i Montpellier i Frankrig samles 150 dyrlæger fra hele Europa for at drøfte kæledyrs ernæring og trivsel. Det helt nye Campus i Aimargues åbner også. Det er et kompetencecenter, hvor alle aktiviteterne samles i de avancerede faciliteter, der er centreret omkring fabrikken: Forskning og udvikling, kennel, kattepension, hovedkvarteret og det franske datterselskab.

2002: En ny familie – Mars

ROYAL CANIN SAS er nu en del af Mars Inc.


2002: Racespecifikt foder til hunde

Vi lancerer vores første racespecifikke foder til hunde – Mini Yorkshire Terrier YPR 28, som giver ernæring, der er skræddersyet til racens specifikke fysiske og sundhedsmæssige behov.


2003: Det bedste fra begge verdner

Lanceringen af det nye eksklusive, dyrlægefoder VDiet, udspringer af samarbejdet mellem ROYAL CANIN Research og Waltham Centre for Pet Nutrition (WCPN).

2005

En avanceret fedmeklinik. I samarbejde med WCPN støtter vi oprettelsen af den første europæiske klinik for opretholdelse af vægt i Liverpool, Storbritannien.


2009: Lancering af vores vådfoder

Med lanceringen af Feline Health Nutrition-sortimentet gør Royal Canin sin entre på markedet for vådfoder til specialiserede kæledyrsbutikker i detailhandlen.


2009: Det sidste kontinent

Med åbningen af vores første fabrik i Asien har vi nu ni anlæg, der fremstiller vores produkter. Royal Canin producerer og leverer nu på alle kontinenter undtagen Antarktis.

2012: Anallergenic – et banebrydende innovationsfoder

Det har taget os 10 års forskning at opfinde det første diagnostiske foder, der er udviklet specielt til hunde med allergier. Foderet er en banebrydende ernæringsløsning, der hjælper kæledyr med ekstreme fødevareallergier. Denne foderpille indeholder stærkt hydrolyserede proteiner (oligopeptider) og kan let fordøjes, uden at det oversensitive immunsystem reagerer.

2014: Hver hund er unik

Individualiseringstendensen begyndte med lanceringen af GHA (Genetic Health Analysis) – en test, der scanner hundens DNA, så dyrlægerne kan lave skræddersyede sundhedsplaner, der afspejler den enkelte hunds individuelle genetiske kode.

Lancering af ICU-sortimentet i 2016

ICU-sortimentet, der består af væske og fuldfoder, som er beregnet til sondenæring, gør det muligt for dyrlæger at hjælpe katte og hunde i kritisk tilstand. Med dette foder kan katte og hunde få de vigtige næringsstoffer, de skal bruge for hurtigt at komme sig.

2016 – Brandsamarbejde

Bedre sammen: Vores ånd handler om uforlignelighed – både ROYAL CANIN og EUKANUBA har samme vision om at skabe en bedre verden for kæledyr.


2017 – Tag din hund med på arbejde

Vores hovedkontor i Aimargues i Frankrig har nu en kæledyrsvenlig politik. Alle hunde modtager et velkomstsæt bestående af en vandskål, et skilt, der viser at hunden er ankommet, en snor til gåture, et tæppe, en rød madras og et id-badge, så dens "kollegaer" kan se, hvad den hedder.

2018 – Infrastrukturudvikling

Åbningen af vores 15. fabrik i Gimje, Sydkorea, sikrer en yderligere ekspansion i Østasien. Udvidelsen af vores campus med Global Innovation Center fremmer vores mission om at skabe en bedre verden for kæledyr.


Yorkshire Terrier Adult standing in black and white on a white background

Vores værdier

Få mere at vide om de ideer og værdier, der definerer Royal Canins rolle i verden.
Abyssinian adult sitting in black and white on white background

Skræddersyet ernæring

Vores arbejde er baseret på en betydelig og stigende videnskabelig forståelse af kæledyrs sundhed og ernæring.