Hvorfor taber min kat sig?

Hvis du har lagt mærke til, at din kan taber sig, kan det være symptom på en underliggende tilstand eller sygdom. Her er nogle af de problemer, som kan resultere i vægttab hos katte. 
Adult Abyssinian standing indoors looking away from a white bowl.

Din kats vægt ændrer sig naturligt, når den går fra at være killing til voksen, og påvirkes af faktorer som køn, race, alder, livsstil og foder. Hvis du bemærker din kat pludselig taber sig, er det vigtigt, du kontakter din dyrlæge, da det kan indikere et alvorligt, underliggende problem. Vægttab kan forekomme ved normal appetit, eller appetitten kan være øget eller mindsket.

Mave-tarm-problemer hos katte

Hvis din kat lider af ubehag, smerter eller irritation i sit fordøjelsessystem, kan det føre til nedsat appetit og eventuelt vægttab, når katten ikke vil spise. Mave-tarm-forstyrrelser kan omfatte kronisk tarmbetændelse, ubalance i tarmens flora, fødevareallergier eller problemer med tyndtarmens funktion. Du bemærker måske også, at din kats pels og hud ikke ser så fin ud som normalt.

Systemisk sygdom

Katte med systemiske sygdomme som kronisk nyrelidelse, forhøjet stofskifte eller diabetes kan udvise tegn på vægttab. Afhængigt af hvilken sygdom der forårsager vægttabet, kan kattens appetit være uændret. Det er vigtigt, at du kontakter en dyrlæge for at udelukke, at vægttabet skyldes sygdomme som disse.

Leversygdom hos katte

Katte udviser ofte ingen kliniske tegn på leversygdom, før den er fremskreden, men vægttab er et af de første tegn samt sløvhed, opkast og afvisning af mad.

Adult British Shorthair lying down on a grey sofa.

Din kat og parasitter

Der er en række forskellige parasitter, der kan forårsage vægttab hos din kat. To typer, giardia og coccidia, forårsager begge alvorlig diarré, som kan føre til dehydrering og vægttab. Det er vigtigt, at du taler med en dyrlæge, hvis du mener, at din kat har parasitter, da dyrlægen vil kunne konstatere hvilken parasit, der er tale om, og rådgive dig om, hvordan du kan beskytte din kat (og dig selv) mod dem.

Hårboller og katte

Katte bruger meget tid på at pleje sig selv, hvilket regulerer deres kropstemperatur og holder deres pels og hud ren. Men hvis hårene ikke udskilles korrekt via deres fordøjelsessystem, kan de sidde fast og danne hårboller. Disse klumper af sammenfiltret hår kan føre til opgylpning, forstoppelse, spiserørsforstoppelse, appetitløshed og med tiden vægttab.

Vitaminmangel hos katte

Vægttab sideløbende med dermatologiske problemer, f.eks. afskallende hud, hårtab og kløe, kan være et tegn på B-vitaminmangel, som forekommer i forbindelse med mave-tarm-lidelser, eller når katten får en ensidig kost. Dette vitamin er vandopløseligt og kan ikke lagres i kroppen, derfor skal din kats foder indeholde B-vitaminkomplekset, som hjælper med at bevare en sund pels og hud.

Hvis din kat spiser et foder, der ikke er alsidigt og afbalanceret, kan den risikere at komme til at mangle vitaminer og andre næringsstoffer. Hvis din kat taber sig, og du er bekymret for, at det kan skyldes vitaminmangel, skal du kontakte din dyrlæge.

Hvis din kat for nylig har oplevet et vægttab, der bekymrer dig, skal du sørge for at besøge din dyrlæge, som vil foretage en udførlig undersøgelse og være i stand til at finde en direkte løsning på problemet. Den bedste måde til at sikre, at din kat holder en normal vægt, er at besøge din dyrlæge regelmæssigt og afmåle kattens foder, så du kan lægge mærke til eventuelle ændringer i dens fødeindtag.

Hvis du er bekymret for din kats sundhed, skal du kontakte en dyrlæge for at få professionel rådgivning.

Find en dyrlæge

Hvis du er bekymret for din kats sundhed, skal du kontakte en dyrlæge for at få professionel rådgivning.

Del denne side