Sådan fodrer du din hund efter en operation

Operationen og rekonvalescensperioden kan være hård for dig og din hund. Her er nogle råd om, hvordan og hvad du skal fodre din hund med efter en operation for at støtte den i rekonvalescensperioden.
Adult Jack Russell lying down indoors on a dog bed with a cone on.

At gennemgå en operation kan være en overvældende oplevelse for din hund. I lighed med mennesker har hunde efter en operation, behov for hvile og rekonvalescens, og for at støtte fordøjelsessytemet i denne periode kan det være, de skal fodres på en bestemt måde. Den måde, du fodrer den på, og det foder, du fodrer den med, kan støtte hunden i dens bedring og hjælpe den med at støtte fordøjelsessystemet efter operationen.

Måder at fodre din hund på efter en operation

Afhængig af hvilken type operation, din hund har gennemgået, vil din dyrlæge rådgive dig om den bedste måde at fodre din hund på. I forbindelse med visse fordøjelsesproblemer kan operationen omfatte, at der lægges en ernæringssonde, der føres direkte ned i hundens mavesæk eller spiserør, og dermed ledes uden om eventuelle organer, som fungerer dårligt.

Hvis din hund har en ernæringssonde, skal du ændre konsistensen af dens foder, så det kan administreres via sonden og muligvis en sprøjte. Flydende foder, vådfoder og kraftigt opblødt tørfoder kan gives gennem ernæringssonden, så længe foderet har den rigtige konsistens og størrelse, så det ikke tilstopper den. 

Efterhånden som din hund kommer sig, kan du gøre andre ting for at hjælpe den med at spise lettere og mere komfortabelt. Hvis du anbringer dens foder og vand højere oppe i stedet for i skåle på gulvet, kan det hjælpe på fordøjelsen, da tyngdekraften hjælper med at få foderet til at nå hundens mavesæk. Små hunde kan fodres, mens du holder dem med hovedet over din skulder.

Adult Labrador Retriever sleeping indoors on the carpet.

Hvordan skal din hund fodres efter en operation

Det er vigtigt at følge dyrlægens anvisninger i, hvordan du fodrer din hund efter en operation, da de enkelte hunde og deres ernæringsbehov er forskellige.

Din hund kan have brug for en anden væskebalance end normalt, afhængigt af hvor meget væske den har mistet frem til operationen. Hvis din hund har svært ved at drikke, kan isterninger hjælpe, da de er lettere at indtage.

Foder med et højt fedtindhold anbefales ofte efter en operation, da det giver din hund mulighed for at få dækket sit energibehov uden at skulle indtage store mængder mad, som kan belaste fordøjelsessystemet unødigt. Afhængigt af dit kæledyrs oprindelige problem kan dyrlægen foreslå et foder med et lavere fedtindhold for at forebygge fordøjelseudfordringer.

Færdigproduceret foder tilpasset rekonvalescens, kan være et godt valg, da foderet er udviklet til at støtte din hunds bedring og samtidigt være skånsomt for fordøjelsen.

Operation og bedring efterfølgende kan være en vanskelig tid for både dig og din hund. Spørg dyrlægen for at få råd om, hvordan du bedst varetager dit kæledyr efter en operation.

Jack Russel Terrier adult standing in black and white on a white background

Find en dyrlæge

Hvis du er bekymret for din hunds sundhed, skal du kontakte en dyrlæge for at få professionel rådgivning.

Del denne side