Pleje af din kat i den sidste tid

Slutningen af din kats liv er en vanskelig og bekymrende tid, men ved at følge nogle få enkle ændringer kan du gøre den sidste tid så glad og behagelig som muligt.
Ageing cat lying down indoors on the carpet.

I gennemsnit lever katte i 15 år, men det er ikke ualmindeligt, at de bliver op til 20 år gamle. I slutningen af kattens liv er der nogle simple ændringer, du kan foretage for at give den bedst mulige omsorg, støtte dens sundhed og gøre det behageligt for den.

Hvad sker der, når en kat bliver ældre

Fra 11 års alderen kan du se de første aldringstegn hos din kat. Dens lugtesans, smagssans og hørelse bliver mindre skarp, og den bevæger sig mindre på grund af nedslidte led eller ledsmerter. Deres hud og pels kan blive kedelig, fordi deres talgkirtler – som producerer nærende olier til huden – er mindre produktive, og sygdomme såsom gigt, gør det svært for dem, selv at passe deres pels.

Din kat kan begynde at lide af tandproblemer, f.eks. slidte tænder eller tandkødssygdomme, som kan påvirke dens appetit og gøre det smertefuldt for den at spise. Fordøjelsen og andre kropsfunktioner bliver langsommere, hvilket betyder, at det kan være vanskeligere for den at optage alle de næringsstoffer, den har brug for fra sin mad, og den kan tabe sig.

Katte kan også lide af kognitive funktionsnedsættelser, når de bliver ældre, hvilket skønnes at påvirke mere end 80 % af katte i alderen 16-20 år. Denne tilstand manifesterer sig som søvnløshed, desorientering, øget angst, og de glemmer deres rutiner – f.eks. hvor deres mad eller kattebakke er.

Sådan gør du det behageligt for din ældre kat

Alle aspekter af din ældre kats liv kan gøres mere behagelige gennem simple, små ændringer, især ved slutningen af dens liv.

Omgivelserne for din ældre kat

Gør din kats foretrukne steder nemme at nå med ramper eller små trappetrin, og omgiv den med dens yndlingslegetøj eller ting. Mad og vand bør være inden for rækkevidde, og du kan bytte dens kattebakke ud med en med lavere sider, der er lettere at komme ind og ud af.

Ageing cat sitting down on an ageing owners knee while being stroked.

Søvn og motion hos ældre katte

Hvis du vil motivere din ældre kat til at få en god søvnrutine, kan du lege med den om dagen, så den er træt om natten. Gør kattens hvileplads behagelig ved hjælp af puder, det vil motivere den til at sove der, og for at undgå tryksår hos den mindre mobile kat. Feromonspray kan være en hjælp til at få din kat til at slappe af og reducere angst eller søvnløshed.

Din ældre kat og dens foder

Jævnlige skift af kattefoder for at få en varieret kost kan faktisk give din ældre kat unødig stress. Så længe katten fodres med et tilpasset foder, der tilgodeser de forskellige behov, er der ingen grund til at skifte foder, medmindre dyrlægen anbefaler det.

Du kan opvarme foderet for at frigive duft, og dermed øge smagsoplevelsen og du bør vælge et foder med en konsistens, der er nem at fordøje. Ældre katte plejer at drikke mindre, hvilket kan føre til urinvejsproblemer, så du skal sørge for, at frisk vand er nemt tilgængeligt. Fontæner er gode til at motivere katte til at drikke.

Ældre kattes trivsel

Det er vigtigt at tage til dyrlæge regelmæssigt – mindst to gange om året – for at få tjekket din ældre kats sundhed. Hvis din kat udviser symptomer som åndenød, tilbagetrukkenhed, manglende vilje til at bevæge sig eller voldsom kræsenhed over for sit foder, kan den have betydelige smerter, og du bør straks kontakte en dyrlæge.

Dyrlægen kan rådgive dig om omfanget af dit kæledyrs ubehag og give dig anbefalinger omkring, hvorvidt det er bedst at sende den i pleje på et hospice eller overveje andre muligheder.

Din ældre kats trivsel og livskvalitet hen mod slutningen kan forbedres ved at tilpasse hele hjemmet, foderet og ved at samarbejde med en dyrlæge om at give katten den lægelige behandling, som den har brug for. Hvis du er i tvivl om, hvad der er den bedste måde at hjælpe din ældre kat på, kan du tage til dyrlæge, som kan rådgive dig.

Del denne side