Hvorfor har min kat kløende hud?

Mens pelspleje er en normal aktivitet for katte, kan overdrevet kløe eller pelspleje være tegn på et mere alvorligt problem. Her er nogle af de almindelige årsager til overdreven kløen hos katte.
Adult British Shorthair sitting down indoors scratching itself.

Regelmæssig pelspleje er en vigtig del af kattens hygiejne, men hvis din kat klør sig mere end normalt, kan der være en dybere bagvedliggende årsag.

Hvorfor klør katte sig?

Hvis der er noget, som generer kattens hud, vil den automatisk forsøge at lindre irritationen ved at klø sig. En kat er dog også tilbøjelig til at pleje den del af huden for at lindre kløen på en anden måde. Dens ru tunge kan nemt "kradse" huden, og ved at slikke renser den området for eventuelle irritationskilder. En kat, som klør sig eller plejer sin pels ofte eller aggressivt lider sandsynligvis af noget, som den har svært ved at slippe af med.

Parasitter og din kat

Hvis din kat har en parasitinfektion eller reagerer på en parasit, er det sandsynligt, at den vil klø sig oftere end normalt. Mange viser sikkert ikke tydelige tegn på parasitter, men hvis din kat er overfølsom over for deres bid, kan det medføre intens kløe. Lopper er den mest almindelige parasit hos katte, men de kan også lide af en række andre parasitter. Fnat er resultatet af en anden type parasit, en mide, der forårsager ekstremt kløende områder på kattens pande og kanterne af dens ører.

Two kitten cats standing in a kitchen one eating from a silver bowl one standing next to it.

Din kat og hudproblemer

Hvis din kat klør sig meget, kan det skyldes et hudproblem snarere end en parasit. Der kan være tale om en svampeinfektion, f.eks. ringorm, der trænger ind i huden via en læsion, et bid eller ved direkte kontakt, og derefter begynder at irritere det yderste lag af huden. En anden årsag til, at katten kradser sig, kan være akne, som fremkalder kløe og viser sig som betændte, røde læsioner, der almindeligvis findes på dens hage.

Hvis din kats foder ikke opfylder alle dens ernæringsmæssige behov, kan det give en dårlig pels- og hudkvalitet, hvilket igen kan give kløe. Hvis dens foder for eksempel ikke indeholder den rette kombination af omega-3 fedtsyrer og andre vitaminer, som hjælper huden med at bevare fugten og styrke barrieren mod irritationsfremmende stoffer, kan det føre til, at huden tørrer ud og skaller af, og at din kat får kløe.

Katte, der jævnligt opholder sig udenfor, kan komme til at kradse sig voldsomt i forsøget på at fjerne fremmedlegemer, der har sat sig fast i deres pels eller hud, f.eks. splinter eller frø. Hvis disse sætter sig fast i din kats pels, vil den soignere sig ofte i et forsøg på at fjerne fremmedlegemet.

Allergier og din kat

Aggressiv kløen og soignering kan også skyldes allergi, da de dermed forbundne symptomer vil manifestere sig i din kats hud. Der er tre hovedårsager til allergiske reaktioner hos katte: lopper, fødevarer og miljømæssige allergener. Nogle katte kan udvikle allergi over for lopper, hvilket får deres immunsystem til at overreagere på loppebid og dermed forårsager irritation. Visse miljømæssige allergener såsom græsfrø eller støvmider kan også irritere kattens system.

Katte kan desuden være allergiske over for specifikke ingredienser i deres foder, hvilket er en tilstand, der udvikler sig ved overeksponering. I stedet for at opfatte ingrediensen som et uskadeligt element, aktiveres cellerne i immunforsvaret fejlagtigt, hvilket fører til kløe.

Det er vigtigt, at en kat soignerer sig for at holde sig ren og sund, men den bør aldrig gøre det i overdreven grad. Besøg din dyrlæge, hvis du ser din kat kradse, klø eller slikke sig gentagne gange, så du kan få rådgivning om, hvad du skal gøre.

Hvis du er bekymret for din kats sundhed, skal du kontakte en dyrlæge for at få professionel rådgivning.

Find en dyrlæge

Hvis du er bekymret for din kats sundhed, skal du kontakte en dyrlæge for at få professionel rådgivning.

Del denne side