Tips til træning af killinger

Dit bidrag til din killings grundlæggende læring er begrænset, men træning af din killing kan være ligetil, hvis målet er tydeligt, og du belønner den rette adfærd på det rette tidspunkt.
Two kitten cats one lying down one standing up playing with each other indoors with a brown dog lying down behind.

Træning fungerer bedst, hvis lektionerne er forholdsvist korte med hyppige intervaller, hvis der ikke er andre ting, som distraherer katten, hvis belønningen er af høj værdi for katten, og hvis den lærte adfærd ikke forbindes med noget negativt fra tidligere.

Sådan lærer katte

Din killings grundlæggende uddannelse finder sted i perioden fra fødslen, indtil den er seks måneder, gennem moderens dominerende rolle og interaktion med søskende. En killing begynder at efterligne moderens adfærd og lærer det derved selv ved at eksperimentere. Dit bidrag til din killings grundlæggende læring er derfor begrænset, men du har stadig ansvaret for at fuldføre dens socialisering i nye omgivelser.

Moderkattens rolle

Din killing skal være mindst 12 uger gammel, før du skiller den fra moderen og søskende. Moderkatten spiller en vigtig rolle i killingers opvækst ved at lære dem hygiejne og sociale vaner som et godt eksempel gennem leg og diegivning, hvor de holdes i ave, trøstes og beskyttes.

Adult cat lying down on a white rug with newborn kittens.

Din rolle

Din killing påvirkes også af det miljø, du præsenterer den for. En killing, der har været i kontakt med forskellige mennesker og dyr fra en meget tidlig alder, bliver en mere velafbalanceret og nysgerrig kat.

Principperne i træning af din killing

Selvom din killing efterligner sin mor i starten, vil den senere begynde at eksperimentere selv. En del af eksperimentet er at lære konsekvenserne af sine handlinger. Hvis den kan lide konsekvenserne, vil den i bund og grund fortsætte med at gentage de pågældende handlinger.

Bid og kradsen

Killingen skal tidligst muligt forstå, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt, inden dens kløer og tænder er fuldt udviklede. Når killingen slås med sine søskende som en del af legen, hjælper de bid og skrammer, som den får, den med at finde ud af, hvor aggressiv den kan være med sine tænder og kløer uden at forårsage smerte.

Brug af kattebakken

Når din killing er omkring fem eller seks uger gammel, har den lært at bruge kattebakken, og den vil ofte bruge lang tid på at dække sin afføring til. Hvis killingen ikke gør dette, kan du placere den i kattebakken med regelmæssige mellemrum men især efter fodring. Tag killingens poter, og grav et hul for at vænne den til at dække sin afføring til. Det skulle kun være nødvendigt at gentage dette en eller to gange.

Du har begrænset kontrol med hensyn til træning af din killing, men hvis du gør en indsats for at lære at læse dens kropssprog såvel som dens lyde og ansigtsudtryk, vil du komme til at forstå din killings adfærd og dermed være bedre rustet til at sikre dens trivsel.

Tips til opdragelse af din killing
Killingefoder

Skræddersyet ernæring til din killing

Ernæringsmæssige formler, der hjælper din killing med at opbygge et naturligt immunforsvar, understøtte sund vækst og udvikle fordøjelsessystemet.

Del denne side