Fordele og ulemper ved at adoptere en kat eller købe en killing

Der er flere ting, som sandsynligvis vil påvirke din beslutning om at anskaffe dig en killing eller en voksen kat. Begge oplevelser kan være givende, og hvis du undersøger mulighederne grundigt, vil det være med til at sikre, at du får et lykkeligt og veltilpasset kæledyr i dit hjem.
Adult cat standing next to a kitten licking its ear.

Der findes ikke et rigtigt eller forkert svar på, om man skal adoptere en voksen kat eller en killing. Det vigtigste er, at du undersøger dine muligheder grundigt og henvender dig til en ansvarlig opdrætter eller et internat, som giver dig oplysninger, rådgivning og støtte.

Der er flere ting, som sandsynligvis vil påvirke din beslutning, f.eks. om du ønsker en bestemt katterace, og om du har tid til at renlighedstræne en killing. Begge oplevelser kan være givende, men er samtidig meget forskellige.

Adoption af en voksen kat

Selvom de fleste mennesker overvejer at få en killing, når de ønsker en ny kat i familien, er der også mange fordele ved at adoptere en voksen kat. Overalt i landet er der internater, som er fulde af katte i alle aldre, der skal have et nyt hjem, og nogle af dem er katte af ren race.

Fordele ved at adoptere en voksen kat

  • Det at give en voksen kat et hjem er et ansvarligt valg og kan være meget givende
  • Du vil kunne vælge mellem en lang række katte med forskelligt udseende, alder og temperament
  • Internatets personale kender hver enkelt kat og vil hjælpe dig med at finde det kæledyr, der passer bedst til dig
  • Voksne katte er for det meste blevet trænet til at bruge en kattebakke
  • Fuldvoksne katte kan være mere stille end killinger
  • Normalt bliver internatkatte behandlet for parasitter, undersøgt af en dyrlæge og muligvis steriliseret og vaccineret, før man tager dem med hjem
  • Man har muligvis allerede fastslået de adfærdsmæssige træk og temperamentet hos den voksne kat, så du kan finde et kæledyr, der har de karakteristika, du ønsker

Udfordringer ved at adoptere en voksen kat

  • Mange internatkatte har en usikker historie bag sig, og nogle kræver muligvis lidt ekstra omsorg for at kunne finde sig til rette i deres nye hjem
  • En voksen kat har måske allerede fået dårlige vaner, der kan være vanskelige at ændre
  • Den voksne kats vigtigste socialiseringsperiode er for længst overstået, men der er stadig mulighed for, at dens adfærd kan tilpasses i nogen grad

Hvorfra skal du adoptere en kat

Der er flere steder, hvor du kan adoptere en kat, men det mest almindelige er at henvende sig til et internat. Når du vælger et internat, er det vigtigt at komme på besøg og stille mange spørgsmål om internatets politikker og foranstaltninger i forbindelse med pleje og hygiejne.

Et godt internat vil også have gjort en indsats for at sikre, at alle katte socialiseres og vænnes til de normale aspekter af livet i en familie.

Der er også andre steder, hvor du kan adoptere en kat:

  • Venner, naboer eller bekendte har måske katte, som de ikke længere kan tage sig af.
  • De lokale dyrlæger. Det er værd at spørge din lokale dyrlæge, da uønskede eller forladte katte og killinger ofte bliver afleveret der.
Kitten grey and white standing indoors playing with a red ball.

Valg af en killing

For mange er "den perfekte kat" ensbetydende med en bestemt race, og den bedste måde til at sikre, at du får det, du ønsker, kan være at vælge en killing i stedet for en voksen kat fra et internat.

Der findes mange forskellige katteracer, og de har alle sammen deres egne særskilte fysiske og adfærdsmæssige karakteristika. Så det er vigtigt, at du undersøger mulighederne og vælger en race, der passer til din livsstil.

En opdrætter skal følge loven og en ansvarlig opdrætter formidler ikke killinger før de er over 12 uger gamle. Først der er killingerne klar til at blive adskilt fra moderen og eventuelle kuldsøskende og har også fået de første vacciner. Den vigtigste socialiseringsperiode for killinger ligger også i dette tidsrum, så det er afgørende at tale med opdrætteren og spørge ind til, hvad der er gjort for at understøtte killingens udvikling.

Killinger kan også købes fra et internat. I så fald kan det dog være sværere at få vished om kattens herkomst. Men medarbejderne på internatet har muligvis bemærket visse personlighedstræk hos killingerne og kan hjælpe dig med at vælge den, der passer bedst til dit hjem. Selvom der kan udpeges visse definerende karaktertræk hos killinger, er meget bare tilfældigheder, men som mange kattevenner siger, er det alt sammen en del af charmen ved et gadekryds.

Fordele ved at købe en killing

  • Killinger er meget legesyge og livlige, så de bringer underholdning med sig ind i hjemmet
  • Du kan ofte vælge den race, du ønsker dig
  • Du kan få hele dyrets sundhedshistorik fra opdrætteren

Udfordringer ved at købe en killing

  • I begyndelsen er killinger meget mere afhængige af dig end en voksen kat
  • Med en killing skal du bruge tid på at gøre den stueren

Steder at købe en killing

Der er mange af steder, hvor du kan købe killinger – en registreret opdrætter, et internat eller en familie, som har fået et kuld ved et uheld. Det vigtige er at sørge for, at killingerne og deres mor er sunde og bliver passet ordentligt, før du tager en med hjem.

Det anbefales på det kraftigste, at du vælger en opdrætter eller sælger med et godt omdømme. Du kan vælge at spørge en dyrlæge til råds omkring opdrættere eller internater i lokalområdet.

  • Hvis du har valgt en race og overvejer en bestemt opdrætter, skal du besøge vedkommende for at se, hvilket miljø killingerne vokser op i
  • Killinger, der fødes i hjem med mange mennesker, og hvor de oplever typiske husholdningsaktiviteter, såsom gæster, støvsugning, vaskemaskiner og andre kæledyr, har nemmere ved at tilpasse sig dit hjem end killinger, der vokser op uden for hjemmet eller isoleret fra mennesker
  • Om muligt skal du spørge ind til kattens temperament og hvilke foranstaltninger, der er taget for at sikre, at killinger er velsocialiserede, samt bemærke opdrætterens opmærksomhed på hygiejne, sundhed, trivsel og god ernæring

Uanset om du vælger en killing eller en voksen kat, vil det, at du aktivt undersøger ting, hjælpe dig med at sikre, at dit kæledyr bliver glad for dig, og at du er en omsorgsfuld og ansvarlig ejer.

Del denne side