Killingevaccinationer

Det at vaccinere en killing hjælper med at holde den sund og rask, så derfor er det meget vigtigt, at den placeres i det rigtige vaccinationsprogram i den rigtige alder.
Kitten cat lying down on an examination table being given an injection.

Hvilke vaccinationer skal jeg sørge for, at min nye killing har?

Det at vaccinere en killing hjælper med at holde den sund og rask, så derfor er det helt afgørende, at den placeres i det rigtige vaccinationsprogram i den rigtige alder.

Der er flere vacciner til rådighed, og normalt kan de opdeles i to kategorier:

  • Kernevacciner
  • Tilvalgsvacciner

Kernevacciner anbefales til alle killinger og katte, uanset deres livsstil, mens tilvalgsvacciner (også kaldet ikke-kernevacciner) anbefales afhængigt af risikoen for at blive udsat for den specifikke sygdom eller virus.

Dyrlægen er den person, der er bedst til at anbefale det mest egnede vaccinationsprogram til din killings livsstil.

Hvilke kernevacciner skal min killing have?

Din killing skal vaccineres mod følgende sygdomme:

  • Katteinfluenza: Forårsages af forskellige patogener, herunder felin herpesvirus (fHV) og felin calicivirus (FCV). Katteinfluenza påvirker øjnene, munden og luftvejene.
  • Kattesyge (FPV): En ofte dødelig virusinfektion, der giver diarré og opkastning.
  • Katteleukæmi (FeLV): Undertrykker immunsystemet, hvilket gør den inficerede kat meget sårbar over for andre sygdomme.

Dyrlægen vil kunne vurdere din killings risikoprofil og den bedste alder for vaccination. Dyrlægen udarbejder et vaccinationsprogram, der er specielt egnet til din killing og dens behov.

Har min killing brug for vacciner umiddelbart efter fødslen?

Ved fødslen er killinger beskyttet af de antistoffer, der overføres gennem modermælken (råmælk). De befinder sig i en kritisk periode, når koncentrationen fra moderen ikke længere er nok til at beskytte mod vira, men stadig er for høj til, at vaccinen er effektiv. I denne periode er killingen mest sårbar over for infektioner.

Hvornår skal min killing have sine første vacciner?

Den ideelle alder for killingens første vaccination er otte uger (eller mellem syv og ni uger) med en opfølgende vaccine tre til fem uger senere. Det gælder for kernevaccinerne.

Har den allerede fået en vaccine, før den kommer hjem?

Da den første vaccine anbefales efter omkring otte uger, har den sandsynligvis allerede fået den, før du fik den med hjem. Sørg for, at få dokumentation med fra opdrætteren eller internatet og giver den til dyrlægen, når I drøfter killingens vaccinationsprogram.

Undersøger dyrlægen killingen for noget, inden den vaccineres?

Din dyrlæge giver killingen et grundigt tjek, før den vaccineres for at sikre, at dens sundhed er god. I denne fase er det vigtigt at fortælle dyrlægen om usædvanlig adfærd eller symptomer – det kan være alt fra træthed til lejlighedsvis diarré.

Hvornår må min killing komme udenfor?

Din killing er ikke beskyttet, før den har fået sin anden vaccine – dyrlægen kan rådgive dig omkring tidsplanen. Du skal holde den indendørs indtil da.

Skal min killing have en boostervaccine?

En boostervaccine bør gives mod katteinfluenza, kattesyge og katteleukæmi, når den er mellem 12 og 16 uger.

Når din killing er et år gammel, skal dyrlægen give de årlige boostere for de samme vira.

Læs om killingeboostere for at forstå, hvilke vacciner din killing skal have, og hvornår.

Hvilke andre vacciner bør jeg overveje?

Måske drøfter dyrlægen også rabiesvaccinen med dig. Om det er nødvendigt, afhænger af din killings livsstil, og om du har planer om at tage den med til udlandet. Hvis du f.eks. ønsker at rejse med din killing i EU, er rabiesvaccinen obligatorisk.

Det at sikre, at din killing har de rigtige vaccinationer i den rigtige alder, er noget af det vigtigste, du kan gøre for at holde den sund og rask hele livet.

Killingefoder

Skræddersyet ernæring til din killing

Ernæringsmæssige formler, der hjælper din killing med at opbygge et naturligt immunforsvar, understøtte en optimal vækst og udvikle fordøjelsessystemet.

Del denne side