Sådan forbereder du dit hjem til den nye killing

Der er et vist antal farer i dit hjem og overser du nogen, kan det gå udover din killings sikkerhed. Men hvis du forbereder det nye miljø og indfører nogle enkle vaner, kan du beskytte killingen straks efter ankomsten.
Kitten cat standing on a wooden windowsill.

Når din nye killing ankommer, er det vigtigt, at du får den til at føle sig tryg og beskyttet. Selvom du måske ikke er klar over det, er der flere farer i dit hjem og visse forglemmelser, der kan skade din killing. Men ved at lave nogle forberedelser og indføre nogle simple vaner kan du beskytte din killing, når den ankommer.

Sådan forbereder du dit hjem til den nye killing

Der er flere ting, du kan gøre for at beskytte din killing:

  • Skjul elektriske ledninger – Killinger kan bide igennem elektriske ledninger, så det er vigtigt at kontrollere hele hjemmet og bruge kabelbindere eller -skjulere, så din killing ikke kan få adgang til dem.
  • Tildæk stikkontakter – Brug sikkerhedspropper til alle stikdåser i killingens nye omgivelser for at undgå, at din killing får adgang til stikkontakterne.
  • Kontrollér vinduer, altaner og trapper – Gå rundt i dit hus og led efter alt, der kan være farligt. Er der steder, hvor din killing kan sidde fast eller måske falde ned? Hvis det er tilfældet, skal du foretage de nødvendige ændringer, f.eks. at lukke åbne vinduer.
  • Læg al medicin væk – Hvis du har medicin, skal det opbevares et sikkert sted uden for rækkevidde.
  • Læg små og skarpe genstande væk – Genstande som elastikker, tegnestifter og nåle bør lægges væk for at undgå, at din kat kommer til skade.
  • Luk lågene på skraldespande og toiletter – Det er vigtigt at vænne sig til at lukke låget på skraldespanden og toilettet for at undgå, at din killing falder ned i dem. Du skal også være forsigtig med båndene på affaldsposer, da katte kan finde på at sluge dem.
  • Fjern plastikposer og genstande, der er lavet af skum. Sørg for, at plastikposer eller genstande, der er lavet af skum, ikke ligger og flyder, da din killing kan blive kvalt, hvis den prøver at sluge dem.
Kitten walking on a wall outdoors

Sådan forbereder du din have til den nye killing

Til at begynde med går din killing ikke udenfor, men du skal sørge for, at din have er sikker og klar til, at den gør det.

  • Undersøg din have for potentielle risici – På samme måde som inden døre er det en god idé at se efter alt, der kan være farligt for din killing, f.eks. steder, hvor den kan falde ned eller sidde fast.
  • Fjern pesticider, ukrudtsmiddel og rottegift – Hvis du bruger haveprodukter, f.eks. ukrudtsmiddel, skal du sørge for, at disse opbevares et sted, hvor din killing ikke kan nå dem.

Giftige planter – Indenfor og udenfor hjemmet

Instinktivt vil killinger ikke spise giftige planter, men det sikreste er at undgå, at de kan komme i kontakt med dem i deres omgivelser. Kontakt din dyrlæge for at få en komplet liste over giftige planter. Her er nogle af de mest almindelige giftige planter, der findes i og omkring dit hjem:

  • Alpeviol
  • Kristtjørn
  • Mistelten
  • Blåregn
  • Sigøjnerblad
  • Filodendron
  • Azalea
  • Rhododendron
  • Koralkirsebær
  • Nerie
  • Julestjerne
  • Efeu
  • Aucuba
  • Ærteblomst
  • Birkefigen

Ved at undersøge disse ting på forhånd og klargøre dit hjem på den rigtige måde, kan du hjælpe din killing med at føle sig tryg og komfortabel i de nye omgivelser.

Gør dit hjem sikkert for din kattekilling
Killingefoder

Skræddersyet ernæring til din killing

Ernæringsmæssige formler, der hjælper din killing med at opbygge et naturligt immunforsvar, understøtte sund vækst og udvikle fordøjelsessystemet.

Del denne side