Foder til killinger

Efter de første par uger kan du begynde at introducere din killing for fast føde for at understøtte dens vækst. Men hvilket foder er det bedste at vælge?
Kitten cat sitting indoors by an orange food bowl.

I de første par uger af en killings liv lever den udelukkende af mælk fra sin mor. Men derefter er det vigtigt at præsentere din killing for ernæringsmæssigt korrekt foder, der understøtter dens vækst i det første vigtige år.

Hvad har min killing brug for fra sit første foder?

Din killing vokser hurtigt i de første par måneder, og selvom væksten sætter farten ned derefter, har killingen stadig brug for den rette ernæring til at understøtte udviklingen af sunde organer, muskler og knogler.

Et godt sammensat foder sikrer, at din killing får præcis de ernæringsstoffer, som den har brug, i de rette mængder protein, vitaminer, mineraler og andre elementer, der er vigtige for at understøtte en sund udvikling.

Ud over at opfylde din killings unikke ernæringsmæssige behov skal det første foder også være passende for dens nyudviklede fordøjelsessystem og tænder. For katte er duft og konsistens en større bestemmende faktor end smag, men eftersom killinger har mælketænder, frem til de er fire måneder gamle, er det vigtigt, at du vælger et foderprodukt med en passende størrelse foderpille, så den er nem at tygge. Det kan være en fordel at introducere din killing for vådfoder, da det kan have sundhedsmæssige fordele og være svært at introducere senere i livet.

Fra fødslen og frem til firemånedersalderen gennemgår din killing en intens vækstspurt, der hjælper med at opbygge et stærkt skelet og muskelmasse. Killingen har til dette formål brug for protein og andre vigtige ernæringsstoffer fra foderet, f.eks. antioxidanter til styrkelse af immunforsvaret.

Når killingen er fra fire til 12 måneder gammel, vokser den langsommere, men har stadig brug for meget energi, idet den begynder at udforske sine omgivelser, samtidig med at dens krop fortsat vokser, og der udvikles muskelmasse. Fordøjelsessystemet er dog stadig ikke færdigudviklet, så du skal vælge en energitæt fodertype, der let kan fordøjes, så killingen får alt, hvad den har brug for.

Kitten cat sitting indoors next to a silver bowl.

Bør du fodre killinger med rå fødevarer?

Selvom der eksisterer den opfattelse, at der er fordele ved at fodre sin killing med rå fødevarer – det vil sige en kost, der består af råt kød, der blandes med andre ingredienser i hjemmet – er det vigtigt at forstå de risici, det kan medføre for killingens sundhed.

Først og fremmest garanterer hjemmelavet foder, der er fremstillet uden specifikke, professionelle ernæringsmæssige beregninger, ikke den passende balance af næringsstoffer, der er vigtige for væksten. Størstedelen af det foder, der tilberedes i hjemmet, er tilbøjeligt til at mangle mindst ét af flere vigtige næringsstoffer. Desuden kan rå fødevarer være forurenet med bakterier, der kan give madforgiftning.

Hvornår bør jeg skifte min killings foder?

Efter fire uger vil din killing begynde at vise interesse for fast føde – normalt sin mors! Fra dette tidspunkt kan du opbløde tørfoderpiller i vand eller killingemælk, så de får en blødere konsistens, og lade killingen lugte til, puffe til og spise dem.

Hvis din killing er lidt ældre, når du får den hjem, er det bedst at holde sig til det foder, som opdrætteren eller den oprindelige ejer gav killingen, for at forhindre fordøjelsesproblemer og unødig stress. Når den har fundet sig til rette i sit nye hjem, kan du skifte til et andet foder ved gradvist at blande mere og mere af det nye foder i det gamle i løbet af en periode på syv dage.

Hvis du er i tvivl om, hvad der er det bedste fodervalg til din killing, skal du kontakte dyrlægen, som vil kunne rådgive dig yderligere.

Killingefoder

Skræddersyet ernæring til din killing

Ernæringsmæssige formler, der hjælper din killing med at opbygge et naturligt immunforsvar, understøtte sund vækst og udvikle fordøjelsessystemet.

Del denne side