Hjælp katte og hunde med at leve et sundere liv.
Overvejer du at få en kat

Introducer katte for andre kæledyr

Adult cat lying down next to an adult Golden Retriever.
Det at lære den nye familie og eventuelle andre dyr at kende, herunder katte og hunde, er en meget vigtig udvikling i en killings liv. På lang sigt er forberedelsen og håndteringen af denne proces vigtig for killingens sundhed og trivsel.

Det kan være vanskeligt at introducere et nyt kæledyr for de kæledyr, der allerede bor i hjemmet. Selvom kæledyrene selv fastlægger deres indbyrdes hierarki, må du ikke give dem lov til at være aggressive over for hinanden. Giv dig god tid, og vær tålmodig, grundreglerne for jeres fremtidige liv sammen dannes i denne fase.

Det er en meget vigtig fase i en killings liv, når den lærer sine nye omgivelser, familienens medlemmer og eventuelle andre kæledyr at kende. Perioden er afgørende for, hvor godt killingen falder til i sit nye hjem. Du må ikke forhaste denne proces, da sund vækst og trivsel afhænger af denne tidlige omsorg og opmærksomhed.

Præsentationen for andre dyr skal altid overvåges. Hvis det ikke foregår på den rette måde, kan der opstå forvirring og konfrontationer over de ressourcer og områder, de skal dele. Før præsentationen finder sted, anbefales det at besøge dyrlægen. På den måde kan du sikre dig, at din nye killing ikke bærer på en smitsom sygdom, som kan videreføres til de andre kæledyr.

Der er nogle specifikke ting, du kan gøre for at lette præsentationen af en ny killing for både katte og hunde. Men der er også nogle generelle ting, du skal være opmærksom på, når du vil støtte både de nuværende kæledyr og den nyankomne:

  • Hold din nye killing adskilt fra andre kæledyr i starten, så den kan lære sine nye omgivelser at kende lidt ad gangen.
  • Vis killingen hjemmets rum et ad gangen , så kan den udforske lidt ad gangen og ikke kun føle behov for at gemme sig under møblerne.
  • Fortsæt med at give dine nuværende kæledyr masser af opmærksomhed, og undlad at ændre deres sædvanlige rettigheder (hvad enten du har en hund eller kat i forvejen).
  • Ros dine nuværende kæledyr, når de er på deres eget område.
  • Sørg for, at din nye kat får sit eget sted at være (et roligt rum),
  • I de rum, der ikke bruges af killingen, kan du gnide den nederste del af væggene med en klud, som du har brugt til at tørre hovedet og mundpartiet på killingen. På den måde kan dine kæledyr vænne sig til killingens lugt.

Introducer din killing for hunde, der allerede bor i hjemmet

Processen vil være lettere hvis din hund allerede kender og kan lide katte, dog vil en velsocialiseret hund typisk acceptere en ny kat. Nogle ældre hunde kan være mindre tolerante, men kan stadig lære at leve sammen med en kat. Til de første møder bør hunden være i snor, mens katten bør være løs. Kontrollerede og gentagne møder mellem din hund og den nye kat, vil give dem mulighed for at finde en rolig måde at være sammen på.

Du kan hjælpe processen på vej ved at:

  • Ved at holde din hund i snor og berolige din hund (beløn hunden for at være rolig).
  • Sørg for, at din kat ikke kan blive trængt op i en krog. Vælg et rum, hvor katten føler sig tilpas og hvor der er skjulesteder. Det allerbedste er høje gemmesteder, som hunden ikke kan nå.
  • Aldrig tving din kat tæt på hunden. Lad dem nærme sig hinanden i deres eget tempo.

 

Adult cat standing outside in a garden sniffing a black and white kitten.

Sådan præsenterer du din killing for nuværende katte

At få en ny kat kan være mere udfordrende end at få en ny hund. Selvom voksne katte ofte har lettere ved at acceptere killinger end andre voksne katte, vil de generelt ikke være særligt glade for at se en anden kat flytte ind på deres territorium. Voksne katte er ofte enspændere af natur. De kan udtrykke deres utilfredshed gennem truende adfærd, og det kan tage nogle dage eller endda måneder, før de har vænnet sig til den nye situation.

Ved at gentage overvågede møder over tid, vil kattene efterhånden acceptere hinandens tilstedeværelse, og frygten for hinanden vil aftage. De to katte vil selv etablere deres territorier, og det er vigtigt, at du respekterer dette.

Husk, du kan ikke tvinge katte til at lide hinanden, men du kan forsøge at få dem til at leve fredeligt sammen. 

Når du præsenterer dine katte for hinanden:

  • Udfør præsentation nøje, og sørg for, at begge katte har masser af plads til at skjule sig og undgå hinanden. Vælg et neutralt sted til mødet. Det bør være et stort rum, så de kan holde afstand til hinanden.
  • Sørg for, at begge katte har en flugtvej væk fra den anden.
  • Begynd med korte perioder, og forlæng gradvist mødernes varighed i løbet af de næste par dage.
  • I takt med tilvænningen skal du huske at give hver kat sit eget soveområde og hver sin mad- og vandskål.
  • Der anbefales en kattebakke pr. kat plus en ekstra for at give dem mulighed for at vælge
  • Hvis kattene altid er indendørs, anbefales det også, at alle har adgang til masser af plads til at skjule sig, lege og gå på opdagelse. For eksempel kan hver kat have sit eget kradsetræ som del af sit eget territorium.
  • Problemerne opstår, når en kats territorium forhindrer den anden kat i at udføre normal aktivitet, så sørg for, at hver kat har mulighed for at udføre alle sine normale aktiviteter (spise, sove, drikke, bruge kattebakken), uden at der opstår konfrontationer og stressende situationer for kattene.

Selvom du ikke kan tvinge kæledyrene til at kunne lide hinanden, kan du hjælpe til god adfærd og respekt. Det øger chancen for, at kæledyrene kommer til at kunne bo i fredelig sameksistens.

Det er vigtigt, både inden du får en ny killing i hjemmet, og efterhånden som de lærer at leve sammen, altid at være opmærksom på alle dyrenes behov, så ingen af dem bliver stressede.

  • Træning og adfærd
  • Er en kat det rigtige for dig

Synes godt om og del denne side

Relaterede artikler
Adult Bengal lying on its back playing with a cat toy on a carpet.

Sådan passer du en killing eller en kat

Adult cat lying down indoors and being stroked by a child.

Lær børn, hvordan de passer en kat

Adult Norwegian Forest Cat walking across a rug in a living room.

Ting du bør overveje, før du anskaffer en kat

Få mere at vide om katteracer

Søg efter racer

Se alle katteracer
Maine Coon adult standing in black and white on a white background
Cookie Settings