HjemHundeRacerBichon frise

Bichon Frisé

Det er svært at beskrive en Bichon Frisé uden at nævne deres fantastiske og unikke pels. Deres pels er praktisk talt blød som en sky, det selvom voluminøse “bouffant-look” er et spørgsmål om styling og pleje, og det er altså ikke medført.

En Brison Frisé fælder ikke, men de har bestemt brug for daglig pelspleje for at forhindre, at den smukke pels filtrer. En Bichon Frisé er naturligt hengiven og meget venlig, og den skelner ikke altid mellem personer, de kender og ikke kender, da de hilser på alle med logrende entusiasme. Det charmerende temperament er en af de største glæder ved denne legesyge race.
 

Officielt navn:
Bichon Frisé

Oprindelse: Frankrig

Sort og hvidt portræt af en siddende Bichon Frisé
  • Savlende tendenser

    1 out of 5
  • Fældeniveau

    1 out of 5
  • Energiniveau (højt, lavt, mellem)*

    3 out of 5
  • Kan komme overens med andre hunde/katte

    5 out of 5
  • Varmt vejr?

    3 out of 5
  • Egnethed til at bo i en lejlighed

    4 out of 5
  • Familiehund?*

    5 out of 5
* Vi fraråder at lade kæledyr være alene for lang tid ad gangen. Samvær kan forebygge følelsesmæssig lidelse og destruktiv adfærd. Tal med din dyrlæge for gode råd. Hvert kæledyr er forskelligt, selv inden for en race. Dette snapshot af disse racedetaljer er kun til vejledning. For at få et glad, sundt og velopdragent kæledyr anbefaler vi, at du træner og socialiserer dit kæledyr samt dækker dets grundlæggende trivselsbehov (og dets sociale og adfærdsmæssige behov). Kæledyr bør aldrig efterlades uden opsyn med et barn. Kontakt din opdrætter eller dyrlæge for at få yderligere rådgivning. Alle husdyr er sociale og foretrækker selskab. De kan dog læres at klare ensomhed fra en tidlig alder. Søg råd hos din dyrlæge eller træner for at hjælpe dig med dette.
Billede af en Bichon Frisé
HanHun
HøjdeHøjde
25 - 30 cm23 - 28 cm
VægtVægt
5 - 8 kg5 - 8 kg
Livsstadie
Voksen
10 måneder til 8 år
ModenÆldre
8 til 12 årFra 12 år
Nyfødt
Fra fødsel til 2 måneder
En Bichon Frisé, der hopper op i luften, imens den løber over en mark.
1/7

Lær racen Bichon Frisé at kende

Alt hvad du behøver at vide om racen

Navnet "Bichon Frisé" kan skabe forvirring omkring stavemåde og udtale, selvom racens legesyge, åbne og fornøjelige natur er ubestridelig. På fransk hedder den "Bichon à poil frisé", hvilket betyder "krølhåret lille hund", og her anvendes accenten på det sidste bogstav. I engelsktalende lande er den dog almindeligt kendt som "Bichon Frise", hvor accenten er udeladt i både skrift og udtale. Dette forhindrer dog ikke disse selvsikre hunde i at være fuldstændig bevidste om deres egen identitet.

Racen er tilpasningsdygtig og fuld af energi, og den kompakte størrelse og afslappede personlighed gør den velegnet til bylivet. Som nævnt kender en Bichon Frisé ikke til fremmede, men kun til mennesker, den ikke har mødt endnu. De er samtidig kendt for at danne utroligt stærke bånd til deres ejere.

Med sin karakteristiske silkebløde og voluminøse pels kræver en Bichon Frisé næsten daglig børstning for, at pelsen fremstår smuk og velplejet. Da denne race ofte foretrækker at sidde på skødet, er det en god idé altid at have børsten inden for rækkevidde.

Racen findes i forskellige nuancer af hvid såsom ekstra-hvid og en let abrikosfarvet hvid. Hvis du synes, at Bichon Friséen ligner en Malteser, en Bichon Havanais eller en Bolognese, har du helt ret, da disse racer er nært beslægtede.

Mens det kan tage lidt længere tid at træne en Bichon Frisé til at blive renlig, betyder deres intelligens, at de generelt reagerer godt på positiv, belønningsbaseret træning, og de vil i bund og grund bare gerne glæde dig.


En Bichon Frisé-hvalp klatrer op på en small klippe omgivet af røde blomster.
2/7

2 fakta om en Bichon Frisé

1. Parlez-vous Français?

Mens en Bichon Frisé, som vi kender den i dag, har franske rødder, var racens tidligste forfædre faktisk kan spores tilbage til spanske og italienske søfolk og adelsmænd. Derfor siger nogle, at en Bichon Frisé kommer fra Middelhavet, hvilket dækker alle disse lande.

2. Få styr på pelspleje

Racen er meget afslappet, men det samme kan ikke siges om dens behov for pelspleje. Hvis det er muligt, bør den bløde, luftige pels børstes dagligt for at forhindre sammenfiltring.

Ligesom det gælder for mange små racer, kan de være tilbøjelige til at have tand- og tandkødsproblemer, så regelmæssig tandbørstning bør også være en del af den daglige pleje af din Bichon Frisé.

En hvid Bichon Frisé går, imens den kigger bagud.
3/7

Racens historie

Historien om Bichon Frisé er lang og lige så interessant som racen selv. Racen er normalt forbundet med Frankrig, men den menes oprindeligt at stamme fra spanske sejlerhunde på De Kanariske Øer, der holdt sømænd med selskab under lange rejser. Disse hunde blev kaldt for Tenerife Bichon og menes at være en af forfædrene til Bichon Frisé.

I det 13. århundrede holdt de til i kongelige hoffer over hele Spanien, Italien og Frankrig. Det var sidstnævnte, der opdrættede den skødehund, vi kender og elsker i dag, hvilket formentlig skete under den franske renæssance i det 16. århundrede. Bichon Frisé var elsket af adlen og var en meget populær race. Men da den franske revolution begyndte, blev deres kongelige ejere sendt til guillotinen, så hunderacen måtte klare sig selv. I Napoleon III's regeringstid vendte racen tilbage til det kongelige hof og blev elsket, forkælet og klædt fint på, og devar inspirationen bag et nyt fransk udtryk: bichonner, der betyder “at forkæle“.

Racen har gennem sin historie oplevet perioder med både op- og nedgang i popularitet. Det har dog altid været takket være dedikerede entusiaster, at racen har overlevet, og den kom først til Amerika i 1955. I 1964 blev Bichon Frisé Club of America grundlagt, og i 1971 fik racen endelig fuld anerkendelse af American Kennel Club.


4/7

Fra hoved til hale

En Bichon Frisés fysiske egenskaber

Billede af en Bichon Frisé
1
2
3
4
5

1.Hals

Buet lang hals og et stolt oprejst hoved.

2.Øjne

Mørke, runde øjne med sorte kanter, omgivet af mørke ringe.

3.Ører

Fremadvendte ører.

4.Hoved

Hoved i balance med resten af kroppen, flade kinder.

5.Pels

Blød tæt underpels med en grovere, mere krøllet yderpels.
En Bichon Frisé står på en stenlagt terrasse.
5/7

Ting, du skal være opmærksom på

Her er nogle interessante fakta om din Bichon Frisé, herunder alt lige fra specifikke racetræk til en generel sundhedsoversigt.

En smuk, sund race samlet set

Mens en Bichon Frisé generelt er en ret sund hunderace, og en velrenommeret opdrætter vil have screenet forældrene for visse sygdomme, skal du årligt få testet hunden for hofte- og knæskalsproblemer. Racen kan også være tilbøjelig til blæreinfektioner såvel som øjensygdommen kaldet ”grøn stær”.

Det er altid en god idé at tjekke din hunds øjne regelmæssigt og holde øje med symptomer såsom skelen, irritation, hævelse eller buler. Hvis du opdager noget usædvanligt, er det bedst at konsultere din dyrlæge så hurtigt som muligt. Dyrlægen vil hjælpe dig med at holde din hunds helbred i topform.

Glem ikke tandbørsten

Ligesom mange andre små hunderacer kan en Bichon Frisé have tendens til at have problemer med tænder og tandkød.Hvis problemet ikke behandles, kan det udvikle sig til "parodentose" – betændelse og infektion i tandkødsvævet.

Ud over at være smertefuldt for din Bichon Frisé kan dette også resultere i, at den har svært ved at spise og taber tænder, samt potentielt mere alvorlige komplikationer. Problemet forebygges bedst med daglig tandbørstning. Rutinemæssige rensninger og undersøgelser hos din dyrlæge anbefales også.

Sundt foder, sundere hund

Hundepakke lille hvalp

Når du vælger foder til en Bichon Frisé, er der mange faktorer at tage hensyn til: alder, livsstil, aktivitetsniveau, fysiologisk tilstand og helbred, inklusive eventuelle sygdomme eller overfølsomheder. Foderet giver den energi, som dækker hundens vitale funktioner, og den overordnede ernæring bør indeholde en tilpas afbalancering af næringsstoffer, så der hverken er for meget eller for lidt af noget i kosten, hvilket kan forringe hundens trivsel.

De følgende anbefalinger gælder for sunde dyr. Hvis din hund har sundhedsproblemer, skal du kontakte din dyrlæge, som vil ordinere en særlig veterinær diæt. 

Rent og frisk vand bør altid være tilgængeligt for at understøtte din hunds urinvejssundhed. I varmt vejr og især under gåture skal du medbringe vand, så din hund kan få hyppige vandpauser.
 

En Bichon Frisé-hvalps behov for energi, proteiner, mineraler og vitaminer er meget større end en voksen hunds behov.

Den har brug for energi og næringsstoffer for at vedligeholde sin krop, men også for at vokse og opbygge kroppen. Indtil hunden er 8 måneder gammel, udvikler en Bichon Frisé-hvalps immunsystem sig gradvist. Komplekse antioxidanter – herunder E-vitamin – hjælper med at støtte dens naturlige forsvar i denne tid med store forandringer, udforskninger og nye oplevelser.

Hvalpens fordøjelsesfunktioner er også anderledes end hos en voksen Bichon Frisé: Fordøjelsessystemet er endnu ikke modent, så et foder med letfordøjelige proteiner, kan hjælpe til en effektiv udnyttelse. Et afbalanceret fiberindhold, f.eks. psylliumfrø, kan lette tarmpassagen og bidrage til god afføringskvalitet. 
  

En hvalps tandsæt begynder med mælketænderne og derefter de permanente tænder. Det er en vigtig faktor at tage i betragtning, når du vælger størrelse, form og hårdhed af foderpillerne.  

Denne vækstfase giver også et højt energibehov, så foderet skal have et højt energiindhold (angivet i Kcal/100 g foder), mens koncentrationerne af alle andre næringsstoffer også vil være højere end normalt i foder, der retter sig særligt mod vækstfasen.

Det anbefales at dele den daglige mængde foder op i tre måltider pr. dag, indtil hvalpen er 6 måneder gammel, og derefter skifte til to måltider om dagen.

Hundepakke lille voksen

De vigtigste ernæringsmål for en voksen Bichon Frisé er:

At opretholde en ideel kropsvægt ved at bruge let fordøjelige ingredienser og holde fedtindholdet på et tilpasset niveau.

En Bichon Frisé kan have en tendens til at tage på i vægt. For at hjælpe med at opretholde en ideel vægt og holde dens led sunde skal den have et tilpasset foder, der fremmer dens muskeltonus, samt daglig motion.

Det er vigtigt at undgå at give den menneskeføde eller fedtholdige snacks, samt at følge fodringsretningslinjerne, der står på emballagen, for at forhindre, at hunden tager for meget på i vægt. Kastration kan også være en faktor, som kan medføre overvægt hos hunden. 

Hjælpe med at understøtte et sundt urinvejssystem. En Bichon Frisé er, som andre små hunde, disponeret for sensitive urinveje. Et foder med optimalt mineralindhold kan hjælpe med at støtte sunde urinveje.
 

Bevare en sund hud og pels: En Bichon Frisé er kendt for at have sensitiv hud, så den har brug for et specifikt foder, der giver den næringsstoffer såsom omega-3-fedt (EPA-DHA) og A-vitaminer, som kan støtte en sund hud og pels. Pelsen vokser konstant, så den kræver regelmæssig pleje.

Forebyggelse af tandproblemer: Foderpillerne kan spille en rolle i sund mundhygiejne. En formel, som indeholder kalciumkeleringsmidler, vil støtte tandhygiejnen

En foderpille der er tilpasset racens lille kæbe, kan hjælpe hunde med at tygge foderet. Dette kan også stimulere hundens appetit, da den er kræsen.

Foderpillerne kan spille en rolle i sund mundhygiejne. En formel, som indeholder kalciumkeleringsmidler, vil støtte tandhygiejnen En foderpille der er tilpasset racens lille kæbe, kan hjælpe hunde med at tygge foderet. Dette kan også stimulere hundens appetit, da den er kræsen.

Hundepakke lille aldring

Efter 8 år begynder en Bichon Frisé at udvise de første tegn på aldring. Et foder beriget med antioxidanter kan hjælpe med at opretholde vitaliteten. Vigtige næringsstoffer såsom taurin kan hjælpe med at understøtte en sund hjertefunktion. Med aldring følger også en ændret fordøjelsesevne og særlige ernæringsmæssige behov, og derfor bør foderet til en ældre Bichon Frisé have følgende egenskaber:
 

Højere indhold af C- og E-vitamin. Disse næringsstoffer har antioxiderende egenskaber, der kan hjælpe kroppens celler med at bekæmpe de skadelige virkninger, som den oxidative stress ved aldring medfører.
 

Proteiner af høj kvalitet. I modsætning til en udbredt misforståelse skaber sænkning af proteinindholdet i foderet kun ringe fordele i forhold til at begrænse nyresvigt, fordi ældre hunde er dårligere til at omsætte ernæringsproteiner end yngre hunde.

Et reduceret fosforindhold kan hjælpe med at at modvirke nyrefunktionens gradvise forringelse på.
 

Et højere indhold af sporstofferne jern, zink og mangan hjælper med at opretholde en sund hud og pels.
 

En større mængde flerumættede fedtsyrer (borageolie, fiskeolie) hjælper med at bevare en sund hud og pels. Hunde producerer normalt disse fedtsyrer selv, men aldring kan påvirke denne fysiologiske proces.
 

Efterhånden som den bliver ældre, lider hunden i stigende grad af tandproblemer. Formen, størrelsen og hårdheden af deres foderpiller skal passe til hundens kæbe, så man hjælper hunden til fortsat at kunne spise tilstrækkelige mængder foder. 

En Bichon Frisé går rundt i en have.
6/7

Pleje af din Bichon Frisé

Tips til pelspleje, træning og motion

Bichon Friséens luftige, hvide pels kræver næsten daglig pleje. Regelmæssig og forsigtig børstning er nødvendig for at forhindre dannelse af filtrede knuder, men du kan godt springe en dag over engang imellem. Selvom de fælder minimalt, kan de løse hår sætte sig fast i underpelsen og skal derfor børstes ud. Udover pelsplejen er det vigtigt at klippe neglene og rense ørerne regelmæssigt.

Da en Bichon Frisé kan have tendens til tandsygdomme, skal du børste dens tænder ofte – helst dagligt – hvis det er muligt. 

Selvom racen er kompakt, har den brug for motion for at komme af med dens energi. Den kan løbe overraskende hurtigt, så et lukket område er altid at foretrække. Derudover vil daglige lege aktiviteter med dens ejere stimulere den både fysisk og mentalt. 

En Bichon Frisé lærer hurtigt, men dens stædige sind kan betyde, at renlighedstræningen kan tage lidt længere tid. Tålmodighed og positiv opmuntring er nøglen til en problemfri træning af en Bichon Frisé, mens tidlig socialisering også er essentielt.


7/7

Alt om racen Bichon Frisé

Bichon Frisé er kendt for at være en hengiven og kærlig hunderace. De elsker at lege – helst med deres ejere – og dit skød vil fungere lige så godt som enhver pude, når det er tid til at sove.
En Bichon fælder minimalt, og derfor tror mange, at denne race er allergivenlig. Sandheden er, at ingen hund er 100 % allergifri. Når det er sagt, optræder denne hunderace jævnligt på lister over et af de bedste valg for allergikere, da de ikke fælder ret meget.
Kilder
  1. Veterinary Centers of America https://vcahospitals.com/;
  2. Royal Canin Dog Encyclopaedia. Ed 2010 and 2020
  3. Banfield Pet Hospital https://www.banfield.com/
  4. Royal Canin BHN Product Book
  5. American Kennel Club https://www.akc.org/

Del denne side