HjemHundeRacerBoston terrier

Lad os tale om Boston Terrieren

Den første officielle race, der blev oprettet i USA, Boston Terrieren er en intelligent hund med masser af karakter. Det er ikke for ingenting, at den venlige, udadvendte og velopdragne hund også er kendt som "den amerikanske gentleman"—Boston Terrier-hunnerne er tydeligvis ikke blevet spurgt om deres mening. Dens stilfulde smoking-markering øger kun den flotte effekt. Kærligheden til Boston Terrieren i dens hjemstat Massachusetts er så stor, at den også er et officielt statssymbol.

Officielt navn: Boston Terrier

Andre navne: Bull Terrier, Boston Bull Terrier, Boxwood, Roundhead

Oprindelse: USA

Sort og hvidt sidebillede af stående Boston Terrier
  • Savlende tendenser

    1 out of 5
  • Kræver pelspleje

    1 out of 5
  • Fældeniveau

    2 out of 5
  • Tendens til at gø

    3 out of 5
  • Energiniveau (højt, lavt, mellem)*

    1 out of 5
  • Kan komme overens med andre hunde/katte

    4 out of 5
  • Varmt vejr?

    1 out of 5
  • Koldt vejr?

    1 out of 5
  • Egnethed til at bo i en lejlighed

    5 out of 5
  • Kan være alene?*

    3 out of 5
  • Familiehund?*

    4 out of 5
* Vi fraråder at lade kæledyr være alene for lang tid ad gangen. Samvær kan forebygge følelsesmæssig lidelse og destruktiv adfærd. Tal med din dyrlæge for gode råd. Alle kæledyr er forskellige, selv inden for en race; dette øjebliksbillede af denne races særlige kendetegn bør tages som en indikation. For at få et glad, sundt og velopdragen kæledyr anbefaler vi, at du opdrager og socialiserer dit kæledyr og dækker dets grundlæggende velfærds-, sociale og adfærdsmæssige behov. Kæledyr bør aldrig efterlades uden opsyn med et barn. Alle husdyr er omgængelige og foretrækker selskab. Men de kan lære at håndtere ensomhed fra en tidlig alder. Søg råd hos din dyrlæge eller træner for at hjælpe dig med dette.
Illustration af stående Boston Terrier
HanHun
HøjdeHøjde
38 - 43 cm38 - 43 cm
VægtVægt
6 - 11 kg6 - 11 kg
Livsstadie
Voksen
10 måneder til 8 år
ModenÆldre
8 til 12 år12 til 20 år
Nyfødt
Fra fødsel til 2 måneder
Boston Terrier stående på træstub
1/7

Lær Boston Terrieren at kende

Alt du behøver at vide om racen

Boston Terrieren blev opdrættet som kamphund for lidt mere end et århundrede siden, og det kunne ikke være mere anderledes i dag. Den er nu kendt for at være en af de blideste racer og har et roligt og kærligt temperament. Kort sagt, den har intet ondt i sig.

Tværtimod trives Boston Terrieren med mennesker og er dermed en fremragende ledsager. Den klarer sig også godt i de fleste hjem, herunder også i lejligheder, så længe den får en anstændig mængde motion. De fleste Boston Terriere kræver mindst en eller to halvtimes gåtur om dagen.

Boston Terrieren er desuden ganske intelligent og har tendens til at nyde træning. Den kan også klare sig godt i hundesport (så længe den ikke påvirkes af de vejrtrækningsproblemer, som nogle gange rammer de brachycephaliske racer). Med sit godmodige temperament er Boston Terrieren også en fremragende terapihund.

Selvom den er relativt lille af størrelse, er Boston Terrieren stærk, muskuløs og tæt bygget - og alligevel bevæger den sig med overraskende ynde. Den står som regel stolt og oprejst og virker på os mennesker næsten fornem - og dens karakteristiske aftegninger, som ligner en smoking, bidrager kun til dens elegante fremtoning.

Boston Terrieren har en kort, glat pels og kan have en række forskellige farver, lige fra plettet og sælgrå til sort, og så har den normalt en smuk hvid flamme i ansigtet. Denne er også kendt for sine store, spidse ører og store brune øjne, som giver den et særligt tiltalende udtryk. Alt i alt en meget smuk race.

I betragtning af alt dette er det måske ikke overraskende, at der generelt er venteliste til at få en Boston Terrier-hvalp - men der er også en anden grund til det. Kuld er ofte ret små - og det er heller ikke ualmindeligt, at der kun kommer én hvalp. Så hvis du planlægger at få en ung Boston Terrier, er det bedst at få dit navn på venteliste så tidligt som muligt. Sørg som altid for at købe fra en velrenommeret opdrætter.

Boston Terrier stående blandt faldne kviste
2/7

2 fakta om Boston Terrieren

1. En mægtig maskot

Ikke alene har Boston Terrieren været et statssymbol for Massachusetts siden 1979, men i dens hjemby Boston har den også været universitetets officielle maskot i næsten hundrede år. Det er overflødigt at sige, at folk er meget stolte af deres hundearv.

2. Hvad siger navnet?

Selvom den kaldes en Boston Terrier, er den teknisk set slet ikke en Terrier. Hvis du tjekker de britiske eller amerikanske Kennel Clubs websteder, vil du se, at den ikke er i Terrier-gruppen, men i kategorierne 'Utility" eller "Non-sporting". Årsagen til dette er, at Boston Terrier-racen historik er så forskelligartet.

Sort og hvidt portræt af siddende Boston Terrier
3/7

Racens historie

For at finde Boston Terrierens oprindelse, er vi nødt til at gå tilbage til England i slutningen af 1800-tallet. På det tidspunkt var hundekampe desværre meget populære, og håbet var, at man ved at krydse en Bulldog med den nu uddøde engelske hvide terrier kunne få en frygtløs fighter. Heldigvis fik helten i vores historie, en hund ved navn Judge, en noget lykkeligere skæbne.

Selvom han både var stærk og muskuløs, blev Judge købt af en amerikaner - af årsager, som vi ikke kender - og kom med til Boston. I 1870 besluttede en mand ved navn Robert C. Hooper at købe ham - angiveligt fordi Judge mindede ham om en hund, han havde haft i sin barndom. Hooper besluttede sig for at parre Judge (senere kendt som Hooper's Judge) med en lille hvid hunhund ved navn Gyp – og resten, som man siger, er historie.

Gennem selektiv avl udviklede 'Roundhead' eller 'Bull Terrier', som de blev kendt dengang, sig til den mindre og blidere hund, som vi kender og elsker i dag. Til sidst blev den omdøbt til Boston Terrier til ære for dens hjemby.

Boston Terrieren var allerede populær i slutningen af 1800-tallet, og i 1891 blev Boston Terrier Club of America oprettet. To år senere blev racen registreret hos American Kennel Club - hvilket gør den til den første af organisationens Made-in-America-racer.

4/7

Fra hoved til hale

Fysiske egenskaber hos Boston Terrieren

1
2
3
4
5

1.Ører

Store, spidse ører, fremtrædende øjne og en kort næse.

2.Hoved

Hovedet er fladt på toppen, uden rynker og proportionalt i forhold til hundens størrelse.

3.Krop

Kroppen er firkantet med en lige ryg, let buet rumpe og en kort hale.

4.Farve

Farven er stribet, grå eller sort, med forskellige hvide markeringer

5.Pels

Pelsen er kort, glat og blank med en fin tekstur.
Boston Terrier der står og kigger til siden i højt græs
5/7

Ting, du skal være opmærksom på

Fra specifikke racetræk til en generel sundhedsoversigt. Her er nogle interessante fakta om din Boston Terrier

Den kan lejlighedsvist være tilbøjelig til at få åndedrætsbesvær

Eftersom Boston Terrieren er af en fladansigtet race - også kendt som "brachycephalisk" - kan den undertiden kæmpe med sin vejrtrækning. Derfor er det særligt vigtigt at købe fra en velrenommeret opdrætter. Boston Terrieren klarer sig heller ikke godt i varmt vejr, da dette kan forværre problemet. I stedet er det bedst at holde den væk fra varme så meget som muligt og lægge dens gåture til enten morgen eller aften. I den forbindelse kan Boston Terrieren også lide af en tilstand, der kaldes "omvendt nysen", som kan resultere i hvæsende vejrtrækning. At være opmærksom betyder at være på forkant med disse problemer.

Boston Terrieren kan også få øjenproblemer

Grundet den fremtrædende placering af de smukke brune øjne, kan denne race være mere udsat for irritation, konjunktivitis eller hornhindelæsioner. Så det kan være klogt at have nogle saltvandsøjendråber med dig, bare for en sikkerheds skyld. Derudover kan Boston Terrieren også være modtagelig for mere alvorlige øjenproblemer, såsom grå stær (der er en arvelig form), hornhindesår og grøn stær. Boston Terrieren kan også lide af primær glaukom, så enhver pludselig indtræden af et rødt eller smertefuldt øje bør straks undersøges. Ansvarlige opdrættere er dog i stand til at screene for mange tilstande—og din dyrlæge vil altid være klar til at hjælpe, hvis det er nødvendigt.

Det er vigtigt at holde øje med knuder og buler

Da Boston Terrieren kan være modtagelig for et helbredsproblem kendt som "mastcelletumorer", er det en god ide at holde øje med eventuelle ændringer i dens krop. Normalt produceres mastceller som en del af hundens naturlige forsvarssystem. Nogle gange kan de dog formere sig for hurtigt og blive til kræft—hvilket normalt resulterer i knuder. Den gode nyhed er, at tidlig påvisning og efterfølgende operation ofte løser problemet. Moralen er, at man skal kontakte sin dyrlæge ved første tegn på noget usædvanligt.

Sundt foder, sundere hund

Når du skal vælge foder til en Boston Terrier, er der mange faktorer at tage hensyn til: Alder, livsstil, aktivitetsniveau, fysiologiske tilstand og helbred, herunder eventuelle sygdomme eller følsomheder. Foderet giver energi til hundens vitale funktioner, og komplet ernæring bør indeholde en tilpas afbalancering af næringsstoffer, så der hverken er for meget eller for lidt af noget i kosten, hvilket kan forringe hundens trivsel.

Der bør altid være rent og frisk vand til rådighed for at støtte en god regelmæssighed i vandladningen. I varmt vejr og især under gåture skal du medbringe vand, så din hund kan få hyppige vandpauser.

De følgende anbefalinger gælder for sunde dyr. Hvis din hund har sundhedsproblemer, skal du kontakte din dyrlæge, som vil ordinere en særlig veterinær diæt.

En Boston Terrier-hvalps behov for energi, protein, mineraler og vitaminer er meget større end en voksen hunds. Den har brug for energi og næringsstoffer til at vedligeholde sin krop, men også til at vokse og opbygge den. Indtil den er 10 måneder gammel, udvikler en Boston Terrier-hvalps immunsystem sig gradvist. Et kompleks af antioxidanter – inklusive E-vitaminer – kan hjælpe med at understøtte dens naturlige forsvar i denne tid, hvor den oplever store forandringer, oplevelser og nye møder. Deres fordøjelsesfunktioner er også anderledes end en voksen Boston Terriers. Dens fordøjelsessystem er ikke modent endnu, så det er vigtigt at give letfordøjelige proteiner, der vil blive brugt effektivt. Præbiotika, såsom fructo-oligosaccharider, understøtter god fordøjelse ved at hjælpe med at balancere tarmfloraen, hvilket resulterer i god afføring.

En hvalps tandsæt begynder med mælketænderne, eller det første sæt tænder, og derefter de permanente tænder. Det er en vigtig faktor at tage i betragtning, når du vælger størrelse, form og hårdhed af foderpillerne. Denne intense vækstfase giver også et højt energibehov, så foderet skal have et højt energiindhold (angivet i Kcal/100 g foder), mens koncentrationer af alle andre næringsstoffer også vil være højere end normalt i foder, der retter sig særligt mod vækstfasen. Det anbefales at dele den daglige mængde foder op i tre måltider om dagen, indtil hvalpen er 6 måneder gammel, og derefter skifte til to måltider om dagen.

De vigtigste ernæringsmæssige mål for en voksen Boston Terrier er:

Opretholdelse af en ideel kropsvægt ved at bruge letfordøjelige ingredienser og holde fedtindholdet på et fornuftigt niveau.

Bevare sundheden og skønheden i huden og pelsen med den berigede tilsætning af essentielle fedtsyrer (især EPA-DHA), essentielle aminosyrer og B-vitaminer.

Som voksne har små hunderacer tendens til at få mund- og tandlidelser, mere præcist ophobning af plak og tandsten. Boston Terrierens tænder og kæber har brug for meget beskyttelse. En foderpilleform og en tekstur, som er designet til at fremme tygning, kan hjælpe med at bremse dannelsen af plak, og en formel, der indeholder kalciumkeleringsmidler, kan hjælpe med at reducere dannelsen af tandsten og dermed understøtte den daglige mundhygiejne. Små hunderacer er kendt for at være kræsne. Eksklusive formler og smagsstoffer samt en foderpillestørrelse af en speciel tekstur vil stimulere deres appetit. Små hunderacer udvikler ofte nyresten, hvorfor et foder, der understøtter et sundt urinvejssystem, anbefales.

For Boston Terrieren, der hovedsageligt lever indendørs, vil meget fordøjelige proteiner, et passende fiberindhold og kulhydratkilder af meget høj kvalitet hjælpe med at reducere lugten og mængden af afføring. Fordi en indendørs livsstil ofte betyder mindre motion, kan et tilpasset kalorieindhold, som opfylder det reducerede energibehov, og et foder, der indeholder L-karnitin, som fremmer fedtstofskiftet, være med til at opretholde en ideel vægt. Det er vigtigt ikke at give den menneskeføde eller fede snacks. I stedet skal du belønne din hund med foder taget fra dens daglige ration og nøje følge retningslinjerne for fodring, som er skrevet på pakken, for at forhindre at den tager for meget på i vægt.

Efter 8 år vil en Boston Terrier begynde at vise de første tegn på aldring. En formel beriget med antioxidanter vil hjælpe med at bevare dens vitalitet, og et tilpasset fosforindhold vil understøtte dens nyresystem. Med aldring følger også en ændret fordøjelsesevne og særlige ernæringsmæssige behov, så foderet til ældre Boston Terriere bør have følgende egenskaber:

Højere indhold af C- og E-vitamin. Disse næringsstoffer har antioxiderende egenskaber, som beskytter kroppens celler mod de skadelige virkninger af den oxiderende stress, der er forbundet med aldring.

Protein af høj kvalitet. I modsætning til en udbredt misforståelse er det ikke særlig gavnligt at sænke proteinindholdet i fødevarer for at begrænse nyresvigt. Desuden er ældre hunde mindre effektive til at udnytte protein fra kosten end yngre hunde. Et reduceret fosforindhold er en god måde at modvirke nyrefunktionens gradvise forringelse på.

En højere andel af sporstofferne jern, zink og mangan hjælper med at opretholde den gode tilstand af huden og pelsen.

En større mængde flerumættede fedtsyrer (omega 3- og omega 6-fedtsyrer) bevarer pelsens kvalitet. Hunde kan normalt selv producere disse fedtsyrer, men aldring kan påvirke denne fysiologiske proces.

En større mængde flerumættede fedtsyrer for at hjælpe med at bevare pelsens kvalitet. Hunde kan normalt selv producere disse fedtsyrer, men aldring kan påvirke denne fysiologiske proces.

Efterhånden som de bliver ældre, lider hunde i stigende grad af tandproblemer. For at sikre at de fortsat spiser tilstrækkelige mængder føde, skal deres foderpillers størrelse, form og konsistens være specielt tilpasset til deres kæbe. Den tilpassede form på foderpillen kan også reducere hastigheden af madindtaget, så din hund bedre kan bevare en sund kropsvægt.

Boston Terrier-hvalp der løber over skovterræn
6/7

Pleje af din labrador retriever

Tips til pelspleje, træning og motion

Et af de mest almindelige spørgsmål om Boston Terrieren er, hvor meget motion den har brug for? I det mindste bør den få en eller to gode gåture om dagen på omkring en halv time, selvom nogle vil sætte pris på en løbetur. Alt dette vil være med til at forhindre vægtøgning og holde den mentalt stimuleret - hvilket er vigtigt for denne intelligente race. Da Boston Terrieren også er ret legesyg og nyder at lege, er det også værd at investere i lidt legetøj og især en bold. En sidste ting at huske på: Fordi det er en brachycephalisk hund, kan den være tilbøjelig til at få vejrtrækningsbesvær, hvorfor motion kan være en udfordring for nogle. Desuden er det en race, der ikke klarer sig godt i meget varmt eller koldt vejr, og derfor bør gåture planlægges i overensstemmelse hermed.

Boston Terrieren har en kort, glat pels med ret lave plejekrav sammenlignet med nogle andre racer. Og med mindre den har rullet sig i mudder, bør det kun være nødvendigt at bade den en gang imellem. Men da Boston Terrieren kan være tilbøjelig til at fælde, så vil en ugentlig børstning med en plejehandske hjælpe med at slippe af med løst hår. Fordi dens øjne er så store og fremtrædende, er det desuden en god ide at vaske dens ansigt regelmæssigt og kontrollere, om der er tegn på rødme eller irritation. Neglene skal klippes så ofte som nødvendigt (en dyrlæge kan vise dig, hvordan du gør dette sikkert), ører kontrolleres ugentligt og tænder børstes dagligt, ideelt, men mindst to eller tre gange om ugen. For at den kan bevare en sund og blank pels, skal den børstes hver uge og oftere i de perioder, hvor den fælder. Den kan have brug for et bad ind i mellem for at blive ren, især efter udendørs aktiviteter. Og hvis den kommer i nærheden af en sø eller dam! Ligesom alle hunde – og mennesker – har den brug for regelmæssig tandpleje, herunder tandbørstning derhjemme og professionel tandrensning. God tandhygiejne er afgørende for din Labradors generelle sundhed på lang sigt. Neglene skal klippes efter behov, og ørerne skal efterses hver uge, hvis du får lov til det.

Boston Terrieren er et meget intelligent dyr og derfor hurtig til at lære, og den er generelt en nem hund at træne. Som altid er det bedst at starte tidligt med hvalpekurser, da det vil hjælpe den med at blive afslappet blandt andre hunde. Dette er vigtigt for Boston Terrieren, da hanner, selvom de slet ikke er aggressive dyr, lejlighedsvis kan være lidt skrappe overfor andre hunde. En anden ting at huske på med Boston Terrierens træning er, at den, selvom den kan have et stædigt strejf, også er ret følsom. Derfor vil den altid reagere bedst på positive, belønningsbaserede metoder. Når de grundlæggende kommandoer er i hus, kan Boston Terrieren ofte fortsætte med at udmærke sig i hundesport, såsom agility, lydighed og sporing, så længe den ikke lider af nogen af de vejrtrækningsproblemer, der er forbundet med de brachycephale racer. Den er også en god terapihund.

7/7

Alt om Boston Terrieren

Selvom Boston Terrieren er en meget venlig og menneskeglad hund, der foretrækker at have selskab, kan den godt være alene i korte perioder. Når det er sagt, er et andet træk ved Boston Terrieren, at den også kan lide af separationsangst, hvis den er alene for længe. Derfor er det bedst at lade den være alene så lidt som muligt.

Boston Terrieren er en god lille vagthunde, da den ikke tøver med at slå alarm, hvis en fremmed kommer ind på dens område, eller hvis den opfatter, at der er en trussel. Men under normale omstændigheder har den ikke tendens til at gø mere end gennemsnittet.

Kilder
  1. Veterinary Centers of America https://vcahospitals.com/;
  2. Royal Canin Dog Encyclopaedia. Ed 2010 and 2020
  3. Banfield Pet Hospital https://www.banfield.com/
  4. Royal Canin BHN Product Book
  5. American Kennel Club https://www.akc.org/

Del denne side