En vejledning i skift af hundefoder

English Cocker Spaniel eating from a bowl indoors
Når du introducerer din hund for nyt foder, skal det foregå langsomt for at undgå, at den får dårlig mave. Følg vores enkle 7-dages guide, så din hund kan skifte foder lidt ad gangen og uden problemer.

Hvornår skal jeg overveje at skifte min hunds foder?

Der kan komme et tidspunkt, hvor du finder ud af, at du er nødt til at ændre din hunds foder. Der kan være forskellige grunde til, at du vil skifte, herunder:

  • Din hund er ved at bevæge sig ud af en af de tre centrale livsfaser og ind i den næste: Hvalp, voksen og ældre. Hver af disse livsfaser omfatter en bestemt række behov, som kan understøttes af skræddersyet ernæring.
  • Din hund er drægtig. En diegivende hund har brug for ekstra energi og kan kræve andet foder, som er bedre egnet til at dække dens ernæringsmæssige behov.
  • En tilstand, som kan understøttes med særlig ernæring, som f.eks. problemer med pelsen eller fordøjelses-problemer.
  • Du har undersøgt forskellige typer hundefoder eller har talt med din dyrlæge og har besluttet at ændre foderet til din hund.

 

Tegn på, at din hund har brug for andet foder

Der findes nogle få tegn på, at hunden skal skifte foder, som du kan holde øje med:

  • En kedelig, flad pels kan være en indikation på, at din hund ikke får de rette næringsstoffer gennem sit foder.
  • Løs afføring og tarmluft kan være tegn på fødevareintolerans, eller at foderet ikke er af tilstrækkelig kvalitet.
  • Lavt energiniveau.
  • Overvægtige eller tykke hunde kan have brug for nyt foder, fremfor blot at reducere mængden af det eksisterende foder. På den måde sikrer du, at din hund fortsat får den rette komplette og afbalancerede ernæring, mens den sikkert og langsomt opnår en sund vægtreduktion.

Hvis du er bekymret for din hunds sundhed, kan din dyrlæge hjælpe med at afgøre, hvilket foder der er det rette. Dyrlægen kan også fortælle dig, hvornår og hvordan du kan skifte til nyt foder uden store problemer. Dyrlægens råd vil gøre overgangen til en positiv oplevelse for jer begge.

 

Sådan ændrer du din hunds foder – i en gradvis overgang

Når du har besluttet at skifte til et andet foder, anbefaler vi en gradvis overgang. Ved langsomt at vænne din hund til det nye foder, forebygger du dårlig mave. Generelt tager denne proces cirka en uge, og det er altid en god ide at holde øje med din hund for at sikre, at det går godt.

Begynd med at præsentere den for sit nye foder med en lille andel i forhold til det tidligere foder, og tilpas derefter gradvist forholdet mellem det gamle og det nye foder i løbet af en uges tid, indtil du er overgået helt til det nye foder. I de første dage skal du benytte ca. 25 % nyt foder i forhold til 75 % tidligere foder og overvåge dit kæledyrs adfærd og foderindtag.
Hvis alt fungerer godt efter et par dage, skal du begynde at ændre forholdet mellem det nye foder og det tidligere foder. Øg gradvist procentdelen af det nye foder, så blandingen er 50/50 efter fire dage, derefter 75 % nyt foder og 25 % tidligere foder efter seks dage. Hvis din hund fint tåler foderet, kan du begynde at give den 100 % nyt foder efter syv eller otte dage. Det er en god ide at opretholde en regelmæssig fodringsrutine med faste tidspunkter og spisesteder, mens din hund skifter til nyt foder. Tal med din dyrlæge, hvis du er bekymret for, hvordan den klarer overgangen til det nye foder.

 

Hold øje med din hvalp

Når din hvalp er fuldt ud overført til det nye foder og ikke længere fodres med det gamle, bør du blive ved med at fodre med det nye foder i mindst to måneder, så din hvalp kan få de fulde fordele af det, og så du bedre kan bedømme, hvor godt hvalpen reagerer på det. De bedste fodertyper vil kunne ses på din hvalps udseende og føre til en normal vægt, pæn hud og skinnende pels samt minimalt mavebesvær og god afføringskvalitet.

Kæledyrsejere, der har givet deres kæledyr nyt foder af sundhedsmæssige årsager, bør ideelt planlægge et kontrolbesøg hos dyrlægen for at overvåge kæledyrets fremskridt og se, om foderet har haft en positv effekt.

Del denne side