Sådan påvirker hundens foder dens hud

Din hunds hud er kroppens største organ og det første forsvar mod udefrakommende irritation. Det rette foder med det rette mix af næringsstoffer kan hjælpe med at understøtte huden og er essensielt for din hunds sundhed. 
Adult Golden Retriever standing indoors eating from a silver bowl.

Din hunds hud er kroppens største organ og spiller en vigtig rolle i beskyttelsen mod udefrakommende skader. Din hunds foder har en stor indflydelse på, om dens hud er sund og velfungerende.

Hundens hud og pels

Din hunds hud og pels udgør i gennemsnit 12 % af dens samlede kropsvægt og er et vigtigt organ for dens sundhed og udvikling. Huden har tre individuelle lag med hver sin funktion:

  • Det øverste lag kaldet overhuden udgør en barriere mod udefrakommende irritation
  • Det midterste lag kaldet læderhuden giver huden elasticitet og modstandskraft
  • Det nederste lag kaldet underhuden er rig på fedtceller og isolering

Din hunds hud er en vigtig beskyttelse mod miljømæssige faktorer og udefrakommende parasitter, der kan irritere hunden. Huden beskytter også mod fugtighedstab, regulerer kropstemperaturen og er der, hvor hårene i hundens pels sidder fast. Din hunds hud skal derfor plejes omhyggeligt for at understøtte hundens almene sundhed.

Adult long-haired dog sitting in a field with a puppy.

Hvilke problemer kan der opstå med din hunds hud?

Et særligt problem i denne forbindelse er ødelæggelsen eller tabet af den beskyttende biofilm, som ligger ovenpå din hunds hud. Denne biofilm dannes ved, at huden udskiller talg, som beskytter din hund mod udefrakommende kilder til irritation. Når biofilmen er sund, indeholder den også gavnlige bakterier, der hjælper med at forhindre "dårlige" bakterier i at formere sig og forårsage irritation eller andre hudproblemer.

Visse hunderacer har specifikke problemer med deres hud. Hunderacer med hudfolder, f.eks. mopser eller engelske bulldogger, kan lide af irritation, da bakterier har nemmere ved at gemme sig i deres hud. Mindre hunde som er kendte for deres pelskvalitet kan have særlig sensitiv hud og risikerer at lide af hårtab, skrøbelig hårtekstur eller tab af pelsfarve – for eksempel dværgschnauzeren eller shih tzuen.

Hvordan hundens foder påvirker dens hudfunktion

Det rigtige foder kan være med til at give din hund en velfungerende hud og bør derfor indeholde den rette blanding af næringsstoffer.

Din hund har brug for protein til at opretholde en sund hud og pels. Proteinet skal helst være meget let at fordøje og stamme fra en kilde af høj kvalitet. Dette gør det lettere for din hunds mavetarmkanal at fordøje og absorbere proteinet. Flerumættede fedtsyrer fremmer samtidig udviklingen af hud og hår, og hvis der er passende mængder af omega-3 og omega-6 fedtsyrer til stede i din hunds foder, kan disse hjælpe med at modvirke kløe og hudirritation.

Hundens foder kan også beskytte mod udefrakommende faktorer, hvis det indeholder vitaminerne A, B og D, og fremmer hudcellernes funktion, hvis det indeholder zink. Kobber anvendes også til at styrke pelsens farve.

Hunde kan være overfølsomme eller endda allergiske over for visse fødevarekomponenter, hvilket kan medføre tegn på hudirritation.

Hvis du er bekymret for din hunds hud, skal du kontakte dyrlægen, som kan rådgive dig om overfølsomhed, allergier og det bedste foder til dit kæledyr.

Jack Russel Terrier adult standing in black and white on a white background

Find en dyrlæge

Hvis du er bekymret for din hunds sundhed, skal du kontakte en dyrlæge for at få professionel rådgivning.

Del denne side