Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har en overvægtig hund?

Opretholdelse af en normal vægt er afgørende for din hunds fortsatte vitalitet og energi – men hvordan ved du, hvornår dens vægt er et problem?
Adult Golden Retriever lying down inside on a blue dog bed.

I ilandene har flere studier vist, at mindst én ud af hver femte hund er fed. Denne sandsynlighed for overvægt hos hunde kan føre til øget risiko for diabetes, hjerte-kar-sygdomme og gigt, samt mange andre kroniske tilstande. Derfor er det vigtigt, at du holder øje med din hunds vægt og kan se, om den er blevet overvægtig, så du kan undgå, at den får et dårligt helbred.

Hvor sandsynligt er det, at min hund er overvægtig?

Der er visse faktorer, som kan betyde, at din hund er disponeret for at tage på og blive overvægtig. Nogle racer, f.eks. labrador retrievere, er mere tilbøjelige til at tage på end andre, og især meget små racer har en høj risiko.

Hunhunde er mere tilbøjelige til at tage på i vægt, og fedmeforekomsten hos hunde stiger i takt med deres alder. Hunde, der var fede eller overvægtige som hvalp, er også mere tilbøjelige til at blive overvægtige som voksne end dem, der var tynde eller havde en normal vægt.

Hvis din hund er blevet steriliseret, er det dobbelt så sandsynligt, at den tager på i vægt end en ikke-steriliseret hund på grund af hormonelle ændringer, der medfølger en sterilisation. Din hunds livsstil er også en medvirkende faktor. Hvis den opholder sig meget indendørs, spiser madrester eller ikke har været fuldt socialiseret som hvalp, er den mere tilbøjelig til at have et forhold til mad, der kan føre til, at den tager på i vægt.

Adult black Labrador Retriever lying down outdoors in a garden.

Hvordan kan jeg vide, om min hund er overvægtig?

Det første skridt til at forstå, om din hund er overvægtig, har også en forebyggende funktion. Ved at veje hunden regelmæssigt, notere dens vægt og gå til kontrolundersøgelser hos din dyrlæge, får du et mere klart overblik over dens vægtøgning eller vægttab i løbet af dens levetid.

Din dyrlæge vil kunne oplyse dig om din hunds idealvægt på baggrund af dens køn, race og alder. Hvis din hund vejer mellem 15 og 20 % mere end sin idealvægt, klassificeres den som fed. For eksempel vil en hund, hvis idealvægt er 50 kg, blive betragtet som fed, hvis den vejer 60 kg.

En enkel test, som du kan lave derhjemme for at finde ud af, om din hund er overvægtig eller fed, er at prøve at mærke efter dens ribben gennem pelsen og kropsvævet. Hvis du kan mærke dens ribben, men de er ikke fremtrædende, har din hund en normal vægt. Hvis det er umuligt for dig at finde og mærke dens ribben, så er din hund overvægtig.

Hvordan opfører overvægtige hunde sig?

Det kan også være, at du bemærker, at din hund er overvægtig, ved at den ændrer adfærd. Den kan være sløv og mangle energi, hvilket kan komme til udtryk i en manglende indsats, når den skal lege eller udøve fysisk aktivitet. Når du går tur med din hund, kan det være, at den meget nemt bliver forpustet eller endda helt stopper med at gå, fordi den enten har smerter eller er træt. Du vil naturligvis også bemærke, at dens fysiske størrelse øges.

Det kan være, at din hund udviser særlig dårlig adfærd i nærheden af mad, såsom at den forspiser sig, tigger om rester, piber for at få godbidder eller opfører sig aggressivt over for dig i forbindelse med måltider. Når din dyrlæge udarbejder en vægttabsplan til din hund, vil du blive spurgt om, hvordan du fodrer din hund, og hvad du fodrer den med. Det er vigtigt at svare ærligt, da ejeren nogle gange kommer til at bidrage til hundens fedme ved at give den snacks, for mange godbidder eller madrester.

Fedme og overvægt er et reelt og presserende problem blandt hunde, som dog kan behandles med det rette foder og den rigtige adfærd. Sørg for at gå til regelmæssige kontrolundersøgelser hos din dyrlæge for at overvåge hundens vægt, og tal med dyrlægen, hvis du bemærker nogen af de adfærdsmønstre, der kan være tegn på fedme.

Jack Russel Terrier adult standing in black and white on a white background

Find en dyrlæge

Hvis du er bekymret for din hunds sundhed, skal du kontakte en dyrlæge for at få professionel rådgivning.

Del denne side