Konsekvenser for en overvægtig hund og dens sundhed

I industrilande kategoriseres mindst 20 % af hunde som fede, med væsentlige og kroniske sundhedsmæssige konsekvenser. Få mere at vide om disse risici, og hvordan du hjælper din hund, i denne artikel.
Adult dogs running through a field of long grass

Fedme er et stigende problem blandt mennesker, og desværre ses den samme tendens hos hunde. Flere undersøgelser viser, at mindst hver femte hund i industrilandene befinder sig i kategorien fed. Hvis din hund er fed, har den større risiko for en række kroniske og livslange sygdomme, som det er vigtigt, du er opmærksom på.

Din hunds risiko for fedme

En hund kategoriseres som fed, når den vejer mellem 15 og 20 % mere end sin idealvægt, eller når det er umuligt at mærke dens ribben gennem huden, pelsen og vævet. Racen, den genetiske sammensætning, alderen, kønnet, livsstilen, foderet, og om den er neutraliseret eller ej, bidrager alt sammen til risikoen for, at din hund bliver fed.

Hunhunde tager f.eks. hyppigere på i vægt, og der er dobbelt så stor risiko for fedme hos neutraliserede hunde end hos ikke-neutraliserede hunde. Adfærdsproblemer omkring fodring og din egen spiseadfærd har også stor betydning for din hunds vægt.

Risici ved fedme hos hunde

Hvis din hund er overvægtig eller fed, har den større risiko for at få en række alvorlige og livsforandrende sygdomme:

  • Væsentligt nedsat forventet levealder
  • Hjerte- og luftvejsproblemer
  • Diabetes
  • Nedsat immunforsvar og derfor risiko for infektioner og andre sygdomme
  • Knogle- og ledsygdomme f.eks. slidgigt
  • Hjertekarsygdomme
  • Urinvejssten

Fede hunde har også større risiko for at være sløve, mangle motivation og energi og yder en dårlig indsats, når det gælder motion, leg og aktivitet.

Adult Golden Retriever lying down on an examination table in a vets office.

Hvorfor forårsager fedme hos hunde disse problemer?

Når en hund bliver overvægtig, begynder kroppen at lagre næringsstoffer som fedt, fordi hundenfor bruger mindre energi, på at lege og bevæge sig, end den optager via sit foder. Dette fedt begynder at samle sig i organerne (f.eks. leveren), hvilket betyder, at de fungerer mindre effektivt. Fedt kan også sætte sig omkring organerne, så de bliver udsat for et større pres og deres evne til at arbejde reduceres – f.eks. er der et større pres på pulsårerne hos en fed hund end en sund hund, hvilket kan betyde, at der er større sandsynlighed for, at den fede hund kommer til at lide af en hjertekarsygdom.

Når din hund bærer rundt på mere vægt, bliver det stadig sværere for den at bevæge sig. Dens led begynder at lide under det, fordi hunden ikke er bygget til at bære den ekstra vægt. Med tiden kan dette føre til en ond cirkel, hvor hunden ikke vil motionere, fordi det er ubehageligt, men den spiser fortsat det samme foder og tager derfor på, hvilket sænker dens lyst til at bevæge sig.

Sådan hjælper du din overvægtige hund

Første skridt til at hjælpe din hund er et besøg hos dyrlægen, som kan identificere, hvor overvægtig hunden er, og hvad du bør gøre for at hjælpe hunden til et vægttab. Det er vigtigt, at du som ejer er engageret i at hjælpe din hund med at tabe sig – det betyder, at du holder dig til en streng fodringsplan, undgår at give din hund godbidder og madrester og holder øje med hundens vægt. Dyrlægen kan anbefale en fodringsplan ud fra et eventuelt vægttabsfoder, som dyrlægen muligvis ordinerer.

Ved at hjælpe din hund med at tabe sig vil du begynde at se, at den vender tilbage til en sundere og mere aktiv livsstil – og derved giver du den chancen for at få et længere liv. Start med at bestille en tid hos din dyrlæge, der med glæde vil hjælpe dig.

Jack Russel Terrier adult standing in black and white on a white background

Find en dyrlæge

Hvis du er bekymret for din hunds sundhed, skal du kontakte en dyrlæge for at få professionel rådgivning.

Del denne side