HjemHundePuppySikring af din hvalps sundhedSundhedsproblemer hos hvalpe og symptomer

Din hvalp ser syg ud. Hvad skal du gøre?

At passe en hvalp er et stort ansvar, der kan føles overvældende, især hvis den er dit første kæledyr. Hvalpe bruger meget energi ved at lege, udforske verden og få nye venner. Det kan gøre det svært at vide, om din hvalp er træt, eller om der er noget mere alvorligt på færde.

At tage sig af en syg hvalp er noget, du helst vil undgå, det forstår vi godt. Men en hvalp, der vokser, kan være mere modtagelig for sundhedsmæssige problemer end voksne hunde på grund af dens uudviklede immunsystem. Derfor er det vigtigt at holde styr på din hvalps vaccinationsplan. Det vil bidrage til at forhindre infektioner og nogle gange endda dødelige sygdomme.

Som en ansvarlig kæledyrsejer skal du være opmærksom og vide, hvordan du spotter sygdomssymptomer hos en hvalp. På den måde kan du reagere hurtigt og tage de bedste beslutninger.

Hvalpen der ligger på et hvidt, blødt tæppe

 

Lad os gennemgå nogle velkendte tegn, der kan betyde, at din hvalp er syg

  • Dårlig ånde
  • Tørre, uklare eller røde øjne
  • Tør hud eller læsioner
  • Diarré
  • Stive led
  • Ubegrundet stor tørst
  • Overdreven savlen
  • Overdreven slikken eller kradsen
  • Træthed
  • Opkast
  • Ændring i appetit
Hund der ligger i et tæppe på sofaen

Er min hvalp syg, træt eller ked af det?

De første uger med din hvalp er dyrebare, fordi I skal lære hinanden at kende. Jo mere opmærksom du er, og jo bedre du forstår dens karakter, jo hurtigere vil du opdage, hvis der er noget galt.

Hvis du har mistanke om, at din hvalp er mere end bare træt, så kig tilbage på de seneste 24 timer. Har der været ændringer i hvalpens rutine eller miljø, der kan forårsage stress? Har temperaturen ændret sig, hvilket fører til tab af appetit eller mild dehydrering?

Stol på din mavefornemmelse—du ved bedst, om din hvalp har et almindeligt helbredsproblem eller ej. Kontakt dyrlægen, hvis du er i tvivl. Dyrlægen kan måske svare på dine spørgsmål over telefonen eller via e-mail. Det vil hjælpe dig med at få et klart billede af situationen. Det er altid bedre at få en professionel vurdering end ikke at gøre noget.

Almindelige sygdomme hos hvalpe

Du ønsker at opbygge en sund fremtid for din hvalp. Den gennemgår betydelige ændringer og vokser meget i de første måneder. Lad os se nærmere på nogle af de sygdomme, hvalpe kan blive ramt af i denne vigtige fase.

 

 

Sørg for at holde din hvalps øjne rene som en del af den regelmæssige pleje. Tegn på øjeninfektioner hos hvalpe er puds eller usædvanlig opførsel såsom at knibe øjnene sammen eller røre meget ved øjenområdet. Gå til din dyrlæge for en professionel vurdering, hvis du er i tvivl.
At holde din hvalps ører rene bør være en fast del af dens plejerutine. Især på dette nysgerrige stadie, hvor de ikke viger for noget. Øreinfektioner hos hvalpe er ikke usædvanlige og kan resultere i ubehagelig lugt, overdreven hovedrysten, slikken eller trippen. Din dyrlæge kan afhjælpe problemet og give dig et renseprodukt.
Det er helt normalt, at en hvalp har brug for at lade op igen efter at have løbet rundt. Men hvis din hvalp virker alt for træt og mindre engageret end normalt, kan det være tegn på noget mere alvorligt. Ring til dyrlægen, og få en tid.
Fordøjelsesproblemer hos hvalpe er almindelige. Det kan skyldes stress over et nyt hjem, ændring i kosten, eller at den har spist noget, den ikke kan tåle. Hold øje med den og eventuelle andre ændringer i dens adfærd, og tøv ikke med at ringe til din dyrlæge, hvis du er bekymret.
Dehydrering er noget, du skal være opmærksom på hos din hvalp, især i de varmere måneder. Men det kan også være forårsaget af opkast eller diarré. Der er flere tegn på hvalpedehydrering, som du bør være opmærksom på: klæbrigt eller tørt tandkød, klæbrigt spyt og tab af hudelasticitet. Tjek med din dyrlæge for information om, hvordan du bør agere.
Hvalpe har meget energi, hvilket betyder, at de har brug for mad af høj kvalitet for at holde sig næret (og klar til at lege). En ændring i rutinen eller dit fravær kan få din hvalp til kortvarigt ikke at ville spise.. Hvis problemet fortsætter, bør du kontakte din dyrlæge.
Hudproblemer hos hvalpe kan opstå som følge af hvalpens søde klodsethed og iver efter at udforske. Det er en god idé at tjekke dens pels og hud dagligt for ridser, flåter eller insektbid. Hvis du finder noget usædvanligt, eller hvis pelsen mister sin glans, skal du booke en dyrlægeaftale med det samme.
Hvalp der sidder på brunt tæppe derhjemme

Pasning af din syge hvalp

Det er vigtigt at bevare roen og tålmodigheden, hvis din hvalp begynder at vise tegn på sygdom. Den kan mærke, hvis du bliver stresset, hvilket kun vil øge deres uro. Din rolle er at sørge for, at den har det så godt som muligt og får hvile. Sørg for, at den har adgang til frisk vand, og noter dens symptomer samt eventuelle ændringer i dens adfærd. Jo hurtigere du handler, jo bedre.

Du har måske bemærket, at vi altid råder dig til at ringe til din dyrlæge, hvis du er det mindste i tvivl om din hvalps helbred. Det skyldes, at det forhold, du og din hvalp har til jeres dyrlæge, er vigtigt. Dyrlægen er din troværdige allierede, når det handler om at beskytte dit kæledyrs helbred. Jo flere oplysninger du kan give dyrlægen, hvis du har en syg hvalp, jo hurtigere ved han eller hun, hvad der skal gøres.


Relaterede artikler

Hvalp der sidder i højt græs og tygger på en pind.

​Hvorfor har min hvalp diarré?

Læs mere
Samoyed-hund der klør sig

Hvorfor bliver min hund ved med at klø sig?


Læs mere