Skal jeg adoptere en hund eller købe en hvalp?

Mange mennesker tænker kun på at købe en hvalp, når de overvejer at få hund, men det er ikke den eneste mulighed.
Puppy and adult Airedale Terrier sitting down in a snowy field.

Selvom en hvalp kan være en spændende og udfordrende tilføjelse til dit hjem, kan det at adoptere en voksen hund også være en yderst givende oplevelse, og for mange mennesker er det en mere passende mulighed, som de måske ikke tidligere har overvejet.

Adoption af en voksen hund

Adoption af en voksen hund har ikke helt den samme nuttethedsfaktor som en hvalp, men det kan vise sig at være mere overkommeligt. En hund, som får en ny chance, har ofte uendelig kærlighed at give af og har allerede overstået den vigtige træningsfase, som kan være meget krævende med en hvalp.

Fordele ved at adoptere en voksen hund

  • Voksne hunde har sandsynligvis allerede lært det grundlæggende – men det er ikke afgjort på forhånd, så det skal bekræftes af internatet.
  • Det samme gælder renlighedstræning, men i modsætningen til en hvalp er en voksen hund typisk bedre til at kontrollere sin blærer.
  • Hos voksne hunde er deres personlighed allerede tydelig, så man får en bedre fornemmelse af, hvordan de passer ind i familien.
  • Hos en voksen hund kan man se den fulde størrelse.
  • Voksne hunde har sandsynligvis et lavere energiniveau end hvalpe. Det betyder ikke nødvendigvis, at de har et lavt energiniveau, men blot at den hyperaktivitet, som hvalpe har, kan have fortaget sig – selvom det kan afhænge meget af racen.

Udfordringer ved at adoptere en voksen hund

  • Hvis en voksen hund har brug for et nyt hjem, kan det betyde, at den har en traumatisk fortid, som kan føre til udfordrende adfærd.
  • Uvaner kan være indgroet og svære at bryde.
  • Hvis hunden ikke er renlighedstrænet, kan det være meget svært at lære en ældre hund.
  • Det kan være meget traumatisk at præsentere hunden for nye ting, som den ikke er vant til, f.eks. børn, katte eller endda støvsugeren.
  • Med alderen kan følge sundhedsproblemer, især hvis hunden ikke er blevet passet korrekt, og det kan blive dyrt at rette op på. For eksempel: Fedme diabetes, syns- og høretab eller tandproblemer.
  • Voksne hunde kan være sværere at præsentere for eksisterende hunde i dit hjem end hvalpe.

Før du tager en voksen hund med hjem

  • Spørg ind til hundens alder
  • Find ud af, hvilket liv hunden har levet
  • Spørg, hvordan hundens personlighed er
  • Spørg, om den er rolig blandt andre hunde
  • Spørg, om den trives blandt børn
  • Spørg, om der er noget, der gør hunden nervøs, bange eller aggressiv
  • Spørg, om hunden har sundheds- eller tandproblemer, om den har fået alle vacciner, og om der er andet ved dens helbredsmæssige baggrund, du skal være opmærksom på.
  • Prøv at bruge lidt tid sammen med hunden, inden du adopterer den
  • Prøv at tage den med ud på et par gåture med og uden snor
  • Prøv at tage den med ud og køre i bil for at se dens reaktion

Ved at stille disse spørgsmål får du en bedre forståelse af hunden og dens baggrund, så du kan hjælpe den med dens behov og give den et rart og sikkert miljø at bo i samt forberede dig selv på hundens behov.

Adult Munsterlander lying down in a garden with her puppies.

Valg af en hvalp

Når du vælger at anskaffe dig en hvalp, er der en række steder, hvor du kan henvende dig. Du kan f.eks. overveje, om du skal vælge et internat eller gå til en opdrætter for at få en hund med stamtavle, men hvis du køber hos en privat sælger, skal du først undersøge, om vedkommende er registreret og ansvarlig. Du kan finde dem gennem din lokale dyrlægepraksis eller ved at kontakte Dansk Kennel Klub. Det er bedst ikke at købe hvalpe fra en dyrehandel.

Fordele ved at vælge en hvalp

  • Hvis du vælger en hvalp med stamtavle, kan du bedre forudsige dens størrelse og fysiske egenskaber som voksen.
  • Du kan få et bedre indtryk af hvalpens fysiske og følelsesmæssige baggrund, end hvis det er en voksen hund fra et internat.
  • Du kan få hele hvalpens sundhedshistorik, især hvis du går til en opdrætter.
  • Det bedste tidspunkt at starte træningen på er, når din hund er ung, og når du vælger en hvalp, betyder det, at du har det fulde ansvar og kan træne den som du vil, uden at skulle rette gamle vaner.
  • Træning af en hvalp kan være en stor del af tilknytningsprocessen.
  • Du vil helt sikker få mange gode år sammen med din hund.

Udfordringer ved at vælge en hvalp

  • Hvalpe er bedårende, men de er også ødelæggende og udmattende. Du må ikke undervurdere den tid og det engagement, en hvalp har brug for, og hvor stort et arbejde det er at træne den. Det hårde arbejde i starten betaler sig. På lang sigt få du en mere social og veltrænet hund.
  • Unge hvalpe lærer af enhver oplevelse, hvilket kan være meget godt, men det betyder også, at du hele tiden skal være opmærksom. Hvis du har fuldtidsarbejde eller sandsynligvis vil lade din hvalp være alene hjemme i lange perioder, er det måske ikke den bedste beslutning for dig.
  • Hvalpe kan være gode til børn, men de har også brug for konsekvens. Det er vigtigt, at børn forstår, at hvalpen ikke er et legetøj og behandler den med respekt, så den ikke udvikler dårlige vaner.

Før du køber en hvalp

  • Undersøg de forhold, som kuldet lever under.
  • Find ud af, om de er begyndt at gå på eventyr udenfor.
  • Spørg ind til hvalpens forældre, og se den sammen med moderen. Hvalpe bør ikke fjernes fra moderen, før de er otte uger gamle.
  • Tjek deres medicinske baggrund, om de har fået deres vaccinationer og er blevet chipmærket (bed om at se den officielle registreringsattest med bevis for vaccinationer og mærkning)
  • Find ud af, om de har fået medicin mod lopper og orm.
  • Spørg, hvad der er blevet gjort for at socialisere hvalpen.
  • Læg mærke til, om opdrætteren er opmærksom på dig. En ansvarlig opdrætter ønsker, at hvalpen får et godt hjem.

Uanset om du vælger en voksen hund eller en hvalp, vil det ændre din oplevelse af at eje en hund, og hver har sine fordele og ulemper. Men hvad du end vælger, så er grundige forberedelser og undersøgelser vejen til at få en givende oplevelse og en lykkelig tilføjelse til dit hjem.

Få mere at vide om hunderacer

Søg efter racer
Dachshund puppy jumping in black and white on a white background

Del denne side