Seks ting du bør vide om langhårede katte og deres pleje

Uanset om du vælger en killing eller overtager en voksen kat, vælger en bestemt eller en blandet race, så er det at blive katteejer et stort ansvar. Dette gælder uanset de raceegenskaber, dit nye kæledyr har. At byde en langhåret kat velkommen i sit hjem medfører nogle ekstra plejeopgaver, som du bør kende til, før du tager springet.

Vi ser nærmere på nogle langhårede kattes karakteristika for at hjælpe dig med at få en bedre forståelse af dem og deres behov.

Article

Reading time5 min
Britisk langhårskat, der løber

1- Langhårede katte: en række forskellige racer

Inden for den bredere kategori af langhårede katteracer finder du masser af variationer:

Racerne Sibirisk Skovkat og Neva Masquerade har udviklet en imponerende vejrbestandig pels for at modstå vejret i de kolde skove i Rusland og Nordeuropa. Balineseren  stammer fra langhårede killinger født af siamesiske katte, og er endt med at blive anerkendt som en selvstændig race.

 

En ting, som alle disse katteracer og flere andre har til fælles, er en tyk langhåret pels, der ser smuk ud, men kræver en vis mængde vedligeholdelse.

To hvide katte, der står på et tæppe, den ene slikker sig om munden

2- Sådan holder du temperaturen nede hos din kat

Mange langhårede katteracer har med tiden udviklet sig til at kunne modstå den ekstreme kulde. Men den imponerende pels, der er perfekt tilpasset de iskolde sibiriske skove, kan gøre, at din kat får det varmt i mere tempererede klimaer.

Langhårede kattes tykke pels gør, at de har større risiko for at få det for varmt, når temperaturen stiger.

Med nogle enkle forholdsregler kan du reducere risikoen for, at din kat får det for varmt. Som ejer er det vigtigt at vide, hvordan man holder langhårede katte kølige om sommeren:

Selv om mange racer fælder om sommeren, så kan trimning af langhårede kattes pels hjælpe med til, at de ikke får det så varmt (du kan også overlade det til en professionel kattefrisør).

Sørg for, at din kat altid har adgang til masser af frisk, rent vand, ideelt i flere forskellige skåle rundt om i huset.

Selvom din kat nyder at være ude i solskinnet, bør den altid have mulighed for at komme ind eller finde skygge for at køle af.

Tegnene på hedeslag hos katte omfatter hurtig vejrtrækning, nervøsitet, tørt tandkød, ustabilitet og opkastning. Kontakt din dyrlæge med det samme, hvis du bemærker disse symptomer.

Den gode nyhed er, at din langhårede kat med sin tykke pels sandsynligvis ikke bliver for kold om vinteren, medmindre temperaturerne virkelig er ekstreme.

Siameser med blå øjne på sofaen

3- Vær forberedt på fældning

Hvis du overvejer en langhåret kat, skal du være opmærksom på, at dit nye kæledyr vil fælde. I nogle tilfælde ret meget. Mens nogle katte fælder sæsonmæssigt, kan indendørs kæledyr fælde hele året rundt.

Fælder langhårede katte mere end korthårede? Nej, det er lidt af en myte, og langhårede katte fælder måske endda mindre end korthårede katte. Men fordi hårene er lange, bliver de til små hårboller, der uundgåeligt vil komme til at suse rundt i dit hjem, .

4- Langhårede katte: en plejeguide

Pelspleje af din langhårede kat er en vigtig del af omsorgen for den. Det handler egentlig ikke om at holde den pæn eller begrænse mængden af kattehår i dit hjem (selvom det er sidegevinster): Pleje er afgørende for din kats sundhed og velvære.

Selvfølgelig er det ikke kun dit job, da katte er berømte for at pleje sig selv. Killinger lærer kunsten tidligt af deres mødre. Faktisk tyder undersøgelser på, at katte bruger omkring 4 % af deres samlede tid (eller 8 % af deres tid, hvor de ikke sover eller hviler sig) på pleje. Deres ru tunger, der er dækket af små buler kaldet papiller, fungerer som en kam til deres pels og fjerner døde hår, hud og snavs.

Men regelmæssig børstning supplerer kattens egen indsats med tre hovedfordele:

1.

Når man hjælper med at fjerne snavs, parasitter og døde hudceller reduceres risikoen for hudirritationer og infektioner.

2.

Hvis du sørger for, at din kats pels ikke filtrer sammen, mindsker du risikoen for problemer i form af smertefuldt sammenfiltret hår, som kan trække i huden, når katten bevæger sig. I ekstreme tilfælde af sammenfiltret hår kan din langhårede kat have brug for en professionel klipning. Det er bedst ikke at lade det komme til det stadie.

3.

Når man fjerner overskydende dødt hår, reduceres risikoen for hårboller, som kan være farlige, hvis de blokerer kattens tarm. Det er en særlig risiko hos langhårede katteracer.

Værd at vide: vigtige fakta om pleje

Kvinde der børster sin kat på sofaen derhjemme

Sund pels, sund kat

Det er naturligvis ikke helt så enkelt, som det lyder, men det er vigtigt at holde kattens pels og hud i god stand for dens generelle trivsel. Udover omhyggelig pleje, spiller kosten også en nøglerolle.

Din langhårede kat har brug for en sund kost med essentielle næringsstoffer og den rette balance mellem energi og proteiner i alle stadier af livet. Når man sørger for det, hjælper man katten med at forblive ved godt helbred samt sikrer, at dens hud og pels forbliver i optimal stand.

  • Proteinindtag er vigtigt for hår- og hudfornyelse.
  • Essentielle fedtsyrer såsom omega-3 og omega-6 hjælper med at holde kattenes hud i god stand og deres pels skinnende.
  • I nogle tilfælde er det også en god idé at give langhårede katte et særligt foder, der er designet til at reducere dannelsen af hårboller. Tøv ikke med at kontakte din dyrlæge for at få råd.
Pige der leger med sin hvide, bløde killing

6- Langhårede katte og deres mennesker

Myten om, at langhårede katte forårsager mere alvorlige reaktioner hos mennesker med allergi, er netop en myte. Under alle omstændigheder er det ikke en kats hår, der forårsager allergi, men Fel d 1-proteinet, der findes i kattens hud og spyt. Det spredes selvfølgelig rundt i kattens hjem, når den soignerer sig.

Regelmæssig børstning af din kat vil reducere mængden af (spytdækket) hår, der flyver rundt i dit hjem. Overraskende nok synes den langhårede Sibiriske Skovkat at være en af de katteracer, der fremkalder færre allergiske reaktioner end andre, måske fordi den har et lavere niveau af proteinet—men det undersøges stadig.

Det er et stort skridt at beslutte sig for at blive katteejer, og det er spændende at byde et nyt kæledyr velkommen i sit hjem. Når du sætter dig ind i, hvilken særlig pleje en langhåret kat kræver, hjælper du med at sikre, at overgangen går nemt.

Med pleje- og sundhedstips i ærmet vil du være i stand til at sikre, at din langhårede kat falder godt til i sit nye hjem—og du ind i din nye rolle som katteejer.

 

Relaterede artikler

Abyssinier-killing i kurv derhjemme

Seks ting du bør vide om korthårede katte og deres pleje

Læs mere
Voksen kat, der ligger ned og kigger på en plejebørste med hvidt hår på.

Min kat taber sin pels

Læs mere

Del denne side