HjemHundeRacerCane corso

Cane Corso

Cane Corso Italiano er en majestætisk race, der kombinerer det at være en trofast hund og en frygtløs beskytter. Dens imponerende muskuløse krop og temperament gør, at den altid er opmærksom og hengiven, der fungerer som en fremragende vagthund. Passende nok kan dens navn oversættes fra latin til "bodyguard-hund". Denne race er meget loyal over for dens ejere, og selvom dens blik signalerer en kølig selvtillid, skal man ikke tage fejl, at der gemmer sig en blød og sentimental hund bag det robuste ydre.

Officielt navn: Cana Corso Italiano

Andre navne: Cane Corso, italiensk bodyguard-hund

Oprindelse: Italien

Cana Corso Italiano sort og hvid
  • Savlende tendenser

    2 out of 5
  • Fældeniveau

    3 out of 5
  • Energiniveau (højt, lavt, mellem)*

    5 out of 5
  • Kan komme overens med andre hunde/katte

    4 out of 5
  • Varmt vejr?

    3 out of 5
  • Egnethed til at bo i en lejlighed

    2 out of 5
  • Familiehund?*

    5 out of 5
* Vi fraråder at lade kæledyr være alene for lang tid ad gangen. Samvær kan forebygge følelsesmæssig lidelse og destruktiv adfærd. Tal med din dyrlæge for gode råd. Alle kæledyr er forskellige, selv inden for en race; dette øjebliksbillede af denne races særlige kendetegn bør tages som en indikation. For at få et glad, sundt og velopdragen kæledyr anbefaler vi, at du opdrager og socialiserer dit kæledyr og dækker dets grundlæggende velfærds-, sociale og adfærdsmæssige behov. Kæledyr bør aldrig efterlades uden opsyn med et barn. Alle husdyr er omgængelige og foretrækker selskab. Men de kan lære at håndtere ensomhed fra en tidlig alder. Søg råd hos din dyrlæge eller træner for at hjælpe dig med dette.
Illustration af en Cana Corso Italiano
HanHun
HøjdeHøjde
- 64 cm60 - 66 cm
VægtVægt
45 - 50 kg40 - 45 kg
Livsstadie
Voksen
8 til 2 år
ModenÆldre
2 til 5 årFra 5 år
Nyfødt
Fra fødsel til 2 måneder
Siddende Cana Corso Italiano mod en blå himmel
1/7

Lær din Cana Corso Italiano at kende

Alt hvad du behøver at vide om racen

På trods af deres robuste fremtoning er Cane Corso Italiano en yderst skånsom og kærlig race. De er en enormt loyal følgesvend og ivrig efter at behage. De er en Mastiff-race, hvilket kendetegnes ved, at de har en solid krop, store poter, voluminøst hoved og en brachycephalisk front, hvilket betyder, at de har en forkortet snude og næse.

Corsi – som de kaldes i flertal – er avlet til storvildtjagt og er vant til at være viljestærke. De er desuden ret intelligente, hvilket betyder, at de har brug for en seriøs og viljestærk ejer, og det er afgørende at etablere lederskab fra starten. Store vogterhunde som Cane Corso Italiano kræver omfattende socialisering med både familie og venner for at udvikle et jævnt og velafbalanceret temperament.

Denne race er velegnet til at konkurrere i sporing, lydighed og agility. Dette er bestemt ikke en race, der sidder stille, og de har et stort motionsbehov, og mindst to gåture eller en løbetur dagligt er påkrævet. En Cane Corso trives derfor også bedst i husstande, hvor der er store udendørsarealer.

Cane Corso Italiano er en vidunderlig familiehund, men tager ikke hurtigt andre til sig. Den er meget hengiven overfor sin ejer, men tøver med at knytte sig til andre. Væn den tidligt til familie og venner for at fremelske dens bedste egenskaber.


Cane Corse sprøjter vand, mens den løber gennem et vandløb
2/7

2 fakta om Cana Corso Italiano 

1. Hold måltiderne rolige

Store racer som Cane Corso kan have en tilstand kaldet gastrisk dilatation-volvulus (GDV) eller mest almindeligt kaldet oppustethed.

Tilstanden opstår ofte pludseligt, hvis hunden spiser sit måltid for hurtigt, hvor maven vender og fyldes med gas.
Søg straks lægehjælp, hvis det forekommer, da det kan være alvorligt, men heldigvis kan behandles. Eventuel hævelse, rastløshed eller pludseligt ubehag er tegn på GDV.

Regelmæssige dyrlægebesøg og forsigtig fodring er den bedste forebyggelse. 

2. Lever for at arbejde

En Cane Corso Italiano skal aktiveres i sine vågne timer. De trives med meningsfulde opgaver enten i hjemmet eller ved at vogte ejendommen eller andre husdyr i landbrug, da det at beskytte er naturligt for dem. Racen er yderst loyal over for sin ejer og sit hjem.

Sort og hvid front på portræt af en Cana Corso Italiano
3/7

Racens historie

Den fantastiske Cane Corso Italiano er en imponerende race med dybe rødder i Italien, der går tilbage til det antikke Rom. Den tilhører Molosser-gruppen af arbejdshunde, der menes at stamme fra den græske Molossi-stamme, som var kendt for store Mastiff-varianter. Da Romerriget herskede over Grækenland, tog italienerne hundene med hjem for at videreudvikle dem.

Forfædrene til Cane Corso menes at være endnu større og frygtløse og blev primært brugt i kamp. Med tiden blev racen dog brugt til at vogte gårde og til sport. Med industrialiseringens begyndelse faldt antallet af Corsi, og i midten af det tyvende århundrede var de næsten uddøde.

Takket være entusiastiske fans overlevede Cane Corso-racen, og den blev introduceret i USA i 1988 og blev anerkendt af AKC i 2010.


4/7

Fra hoved til hale

Fysiske egenskaber ved Cane Corso

Illustration af en Cana Corso Italiano
1
2
3
4
5

1.Ører

Ørene sidder højt og er bagudvendt med en medium størrelse.

2.Hoved

Den har et stærkt hoved, bredt næseparti og en pels, der rynker over panden.

3.Krop

Kraftig krop med lange robuste lemmer samt store knogler. 

4.Pels

Grov, kort, skinnende pels.

5.Hale

Halen er ofte ret kort, tynd og let buet.
Nærbillede af sideprofil af en Cana Corso Italiano
5/7

Ting, du skal være opmærksom på

Fra specifikke racetræk til en generel sundhedsoversigt. Her er nogle interessante fakta om din Cana Corso Italiano

Intensitet på mere end én måde

Cana Corso Italiano er en stor muskuløs hund, som er kærlig og beskyttende over for deres ejere. Overfor fremmede kan de være reserverede og de bryder sig oftest ikke om andre hunde på deres territorie.

Deres livlige og opmærksomme ansigt udstråler den troskab, der findes indeni, og de er blevet beskrevet som havende et stort hjerte. Husk det under træning, når det er bedre at bruge blide gentagelser end alt for stive regler.

 

Fnøs du lige??

Et af de mere charmerende og overraskende træk ved Cana Corso Italiano-hunden er dens kommunikative evne – som kommer mere til udtryk i lyde og verbaliseringer end i traditionel gøen.

Selv om de ser hårde ud, er det ret sjovt, når racen forsøger at få noget igennem, sker det ofte ved en form for gisp og fnys i stedet for det, man kunne forvente. Det er bare endnu en ting, der gør denne elskelige og elegante race ekstra speciel. 

Tilpasset ernæring for individuelle ernæringsbehov

Hundepakke Giant Puppy

Når du vælger foder til en Cane Corso, er der mange faktorer at tage hensyn til: dens alder, livsstil, aktivitetsniveau, fysiske tilstand og helbred, herunder eventuelle sygdomme eller følsomheder. 

Foder giver energi til dækning af hundens vitale funktioner, og en komplet ernæringssammensætning bør indeholde en tilpasset balance af næringsstoffer for at undgå mangel eller overskud i kosten, hvilket begge kan have negative virkninger for hunden.

Da ekstra store hunderacer har en højere risiko for en tilstand kaldet Gastrisk Dilatation Volvulus (GDV), hvor maven overstrækker og roterer på grund af overskydende gas, normalt forårsaget af overfodring under et måltid, anbefales at opdele den daglige foderration i tre måltider.
 

Der bør altid være rent og frisk vand til rådighed for hunden. I varmt vejr og især når du er ude at motionere, skal du medbringe vand til din hunds hyppige vandpauser.
  

De følgende anbefalinger gælder for sunde dyr. Hvis din hund har sundhedsproblemer, skal du kontakte din dyrlæge, som vil ordinere en særlig veterinær diæt.
 

En Cane Corso-hvalps behov for energi, protein, mineraler og vitaminer er større end en voksen hunds behov. Den har brug for energi og næringsstoffer for at vedligeholde sin krop, og for at sikre at den vokser og opbygges. Cane Corso-hvalpes immunforsvar udvikles gradvist under deres vækst.

En sammensætning af antioxidanter – inklusive E-vitaminer – kan hjælpe med at understøtte dens naturlige forsvar i denne tid, som byder på store forandringer, oplevelser og nye møder.

Deres fordøjelsesfunktioner er også anderledes end hos en voksen Cane Corso: Deres fordøjelsessystem er endnu ikke modent, så det er vigtigt at give dem let fordøjelige proteiner, som effektivt kan bruges til opbygning af knogler, væv og organer. Præbiotika, såsom frukto-oligosakkarider, kan understøtte god fordøjelse ved at hjælpe med at balancere tarmfloraen, hvilket resulterer i god afføring.
 

Hvalpe af stor race, hvis vækstperiode er lang og intens, er særligt udsatte for skelet- og ledproblemer, herunder defekter i lemmerne, deformiteter i knoglerne og læsioner i leddene.
 

Den første del af væksten (op til 8 måneder) drejer sig hovedsagelig om knogleudvikling, men musklerne begynder også at vokse. Det betyder, at en hvalp, der spiser for meget (optager for meget energi), vil tage for meget på og vokse for hurtigt. Et foder med et tilpasset kalorieindhold, der understøtter en høj vækstrate og samtidig undgår overvægt, vil hjælpe med at minimere disse risici.

En balance mellem energi og mineraler (calcium og fosfor) i denne første vækstfase vil bidrage til knoglemineraliseringen for at støtte knoglekonsolidering og udvikling af sunde led. Selv om kalciumindholdet i foderet skal øges, er hvalpe af store racer mere følsomme over for et for stort kalciumindtag.

Det er derfor vigtigt at forstå, at det i bedste fald er unødvendigt og i værste fald farligt for dyret at tilsætte ingredienser til et komplet foder, der er beregnet til vækstfasen, medmindre det er ordineret af en dyrlæge. 

Hundepakke Giant Adult

Det er vigtigt ikke at give din Cana Corso Italiano menneskemad eller fedtholdige snacks. I stedet skal du belønne den med foder, taget fra dens daglige ration og nøje følge retningslinjerne for fodring på pakken.
 

Som mange store racehunde er Cane Corsos tilbøjelige til fordøjelsesfølsomhed, og deres kropsvægt kan belaste deres led gennem hele deres levetid. Cane Corsos ernæringsbehov bør derfor omfatte protein af høj kvalitet og en afbalanceret forsyning af kostfibre for at fremme optimal fordøjelighed, samt specifikke nøringsstoffer for at støtte sunde knogler og led.
En sammensætning beriget med omega-3 fedtsyrer, såsom EPA-DHA, vil hjælpe med at støtte en sund hud. Et tilpasset indhold af taurin er også vigtigt for at understøtte sund hjertefunktion. 

En sort Cana Corso Italiano kigger mod himlen med en pote hævet
6/7

Pleje af din Cana Corso Italiano

Tips til pelspleje, træning og motion

Pelspleje af en Cane Corso Italiano er heldigvis relativ simpel på grund af deres korte pels. Det betyder, at lejlighedsvis børstning bør være nok til at holde pelsen flot og skinnende. Regelmæssig resning af ører og klipning af negleer også påkrævet.

Cane Corso Italiano har brug for masser af motion. Da det er en kraftfuld og stærk hund, der elsker at holde vagt, vil den sætte pris på konstante udfordringer. Agility, sporing og lydighedstræning er aktiviteter, der vil stimulere din hunds fysiske behov.

Grundig og konsekvent træning er nødvendig for at få det bedste frem i din Cane Corso Italiano. Denne egenrådige, stærke race trives bedst med en erfaren ejer. Det er derfor essentielt, at du bevarer overtaget, men vær opmærksom på at give din hund den sikkerhed, som den har brug for.


7/7

Alt om Cane Corso

Cane Corso Italiano er en fysisk stærk race. Nye ejere bør derfor have erfaring med at håndtere et større dyr. Korrekt og konsekvent træning er afgørende for at få det bedste frem i denne race.
Nej, selvom racen er blevet krydset gennem årene for at forbedre dens egenskaber, stammer Cane Corso Italiano ikke fra en blanding af to specifikke racer. Hunden kommer oprindeligt fra det gamle Rom, hvor den blev brugt til krig og i forbindelse med at holde vagt.
Kilder
  1. Veterinary Centers of America https://vcahospitals.com/;
  2. Royal Canin Dog Encyclopaedia. Ed 2010 and 2020
  3. Banfield Pet Hospital https://www.banfield.com/
  4. Royal Canin BHN Product Book
  5. American Kennel Club https://www.akc.org/

Del denne side