Grand Danois - Fakta om hunderacen

Grand Danoiser kaldes for Great Danes i udlandet, men er faktisk ikke danske.

De største af dem kan næsten veje op mod 80 kg, og disse enorme hunde er nogle gange kendt som hundenes Apollo efter den gamle solgud.

Grand Danoiser kan være enorme i størrelse, men hvis pladsen tillader det, og hvis de er veltrænede, kan de være dejlige familiehunde, og de kan ende med at fylde lige så meget i dit hjerte som i dit hjem.

Officielt navn: Grand Danois

Oprindelse: Tyskland

Great Dane adult in black and white
  • Savlende tendenser

    4 out of 5
  • Fældeniveau

    3 out of 5
  • Energiniveau (højt, lavt, mellem)*

    3 out of 5
  • Kan komme overens med andre hunde/katte

    5 out of 5
  • Varmt vejr?

    2 out of 5
  • Egnethed til at bo i en lejlighed

    1 out of 5
  • Familiehund?*

    3 out of 5
  • Kan være alene?*

    1 out of 5
* Vi fraråder at lade kæledyr være alene for lang tid ad gangen. Selskab kan forhindre følelsesmæssige bekymringer og destruktiv adfærd. Tal med din dyrlæge for at få anbefalinger. Hvert kæledyr er forskelligt – også inden for samme race. Dette snapshot af de racespecifikke oplysninger er kun til vejledning. For at få et sundt og velopdragent kæledyr, der trives, anbefaler vi at træne og socialisere dit kæledyr samt at dække dets grundlæggende velfærdsbehov (og dets sociale og adfærdsmæssige behov). Kæledyr bør aldrig efterlades uden opsyn sammen med et barn. Kontakt din opdrætter eller dyrlæge for at få yderligere rådgivning. De fleste hunde er sociale og foretrækker selskab. De kan dog tillæres at klare at være alene fra en tidlig alder. Søg råd hos din dyrlæge eller træner for at hjælpe dig med dette.
Illustration of a Great Dane
HanHun
HøjdeHøjde
76 - 81 cm71 - 76 cm
VægtVægt
63 - 77 kg50 - 63 kg
Livsstadie
HvalpVoksen
2 måneder til 2 år 2 til 5 år
ModenÆldre
5 til 10 årFra 10 år
1/7

Lær Grand Danoisen at kende

Alt, hvad du behøver at vide om racen

Grand Danoiser er ganske enkelt enorme og er en sød, venlig og hengiven race pakket ind i en kæmpe emballage.

De har bevaret den statur og styrke, der er nødvendig for deres oprindelige funktion, som var at jage vildsvin, men gennem århundreder er aggressiviteten blevet avlet ud af dem, hvilket har givet plads til mildhed. Grand Danoiser er smukke hunde med et majestætisk udtryk, opmærksom adfærd og tæt blank pels i en af tre stemningsfulde farvekombinationer: lysebrun og tigerstribet, sort og harlekin eller blå.

Når de er trænet, hvilket det burde være relativt ligetil, kommer Grand Danoiser godt ud af det med børn og kan være dejlige familiehunde med det forbehold, at de kræver et niveau af engagement, der er lidt mere end hos en mindre hund. Hvis du ikke har meget plads eller samler på værdifulde porcelænssmykker, kan ét smæk af den solide granddanois-hale i bordpladehøjde have konsekvenser, og du skal måske genoverveje, om dette er den rette race for dig.

Grand Danoiser kræver meget motion, selvom de trods deres størrelse ikke er den mest energiske race, der findes. Når de er fuldt udvokset, nyder de en række forskellige motionsformer såsom gåture, løbeture og chancen for at snuse rundt i haven (heldigvis kan de ikke hoppe, så du behøver ikke at have et højt hegn). En ting at huske på er, at på grund af deres enorme størrelse er den gennemsnitlige levetid hos granddanoisen kort.

I det daglige er den eneste reelle ulempe ved at have en granddanois som kæledyr, at de savler meget. Men dens elskværdige personlighed opvejer dog dette med den glæde, de bringer deres menneskelige ledsagere.


An adult and puppy Great Dane sat next to each other on grass
2/7

2 fakta om Grand Danois

1. Måske kender du racen fra tegnefilm?

Den elskelige, men feje tegneseriehund, Scooby Doo, menes at være løst baseret på en Grand Danois! Racen opnåede yderligere berømmelse gennem Marmaduke, som er en stjerne fra 1950'ernes tegnefilm, som også fik sin egen film i 2010.

2. Ikke en dansk hunderace

Paradoksalt nok er Grand Danois slet ikke dansk. Racens oprindelse ligger i Tyskland, hvor et udvalg af dommere og opdrættere i 1878 mødtes i Berlin. Her besluttede de at samle flere lignende hunderacer under ét navn: 'Deutsche Dogge', som bogstaveligt talt betyder 'tysk hund'. Det er herfra, racen blev kendt som Great Dane på engelsk (og Grand Danois på dansk). En logisk udvikling, eller hvad?

3/7

Racens historie

For en race med så lang en historie er det ikke overraskende, at Grand Danoisens oprindelse ikke altid er entydig. Billeder fra egyptiske grave tyder på, at de kan have eksisteret i tusinder af år. Mastiff- og greyhound-lignende racer samt den uddøde tyske jagthund, bullenbeisser, menes at være beslægtet med Grand Danoisen.

Hvad der er helt sikkert er, at forgængerne for den moderne Grand Danois blev belønnet som vildsvinejægere såvel som vagthunde i middelalderens Tyskland. Da racen først kom til Storbritannien var hundene kendt som tyske bjørnehunde.

I det 19. århundrede blev flere lignende varianter klassificeret sammen under det nye navn Deutsche Dogge. Hvordan det blev til Great Dane på engelsk er ikke klart, men for at komplicere sagerne yderligere kan det have været via oversættelsen af et fransk navn givet til racen: Le Grand Danois.


4/7

Fra hoved til hale

Fysiske egenskaber hos Grand Danois

Illustration of a Great Dane
1
2
3
4
5

1.Hoved

Majestætisk udseende med stort, veldefineret hoved.

2.Ansigt

Opmærksomt udtryk med naturligt fremadfoldede ører.

3.Krop

Stærk, muskuløs, firkantet krop.

4.Pels

Kort tæt og blank pels i tre mulige farver.

5.Hale

Stærk, tilspidset hale.
Great Dane puppy resting its head on its paws
5/7

Ting, du skal være opmærksom på

Fra specifikke racetræk til en generel sundhedsoversigt. Her er nogle interessante facts om din Grand Danois

Pas på oppustethed

Gastrisk dilatation og volvulus (GDV), mere almindeligt kendt som mavedrejning, påvirker mange store racer. Ejerne skal kende de tegn, man skal være opmærksom på: oppustet mave, rastløshed, opkastning, savlen og klynken eller unormal stilhed.

Oplever man disse tilfælde, skal man omgående hjælp hos en dyrlæge. Operation kan i nogle tilfælde anbefales. Proceduren - kaldet gastropexy - involverer, at man syr mavens vægge på plads, og det bør forhindre den livstruende torsion (volvulus) af maven - dog ikke udvidelsen (oppustethed).

Hofteproblemer

Som en høj race kan Granddanoisen være tilbøjelig til slidgigtsygdomme - eller sygdomme i knogler og led. Især kan Granddanois-racen lide af antebrachiale vækstdeformiteter. Disse deformiteter af hundenes forben kan føre til smerte og begrænset bevægelse.

Tilpasset ernæring for individuelle ernæringsbehov

Når du skal vælge foder til en Granddanois, er der mange faktorer at overveje: alder, livsstil, aktivitetsniveau og fysisk tilstand samt potentielle sygdomme eller følsomheder. Foderet giver den energi, som dækker hundens vitale funktioner, og en komplet ernæring bør indeholde en tilpas afbalancering af næringsstoffer, så der hverken er for meget eller for lidt af noget, der kan forringe hundens trivsel.

Da gigantiske racehunde har en højere risiko for en tilstand kaldet Gastrisk Dilatation Volvulus (GDV), hvor maven bliver overstrakt og roteret på grund af overskydende gas (normalt forårsaget af overfodring under et måltid), anbefales det at opdele den daglige fodermængde ind i mindst tre måltider til hvalpe og forsøge at holde denne rutine i deres voksne år. 

Rent og frisk vand bør altid være tilgængeligt for hunden. I varmt vejr - og især under gåture - skal du medbringe vand, så din hund kan få hyppige vandpauser.  

En Granddanois-hvalps krav til energi, protein, mineraler og vitaminer er større end hos en voksen hund. Den har brug for energi og næringsstoffer til at understøtte sin krop, men også til at vokse og bygge den.

Under deres vækst udvikler Granddanois-hvalpes immunsystemet sig gradvist. Et kompleks af antioxidanter – herunder E-vitamin – kan styrke deres naturlige forsvar i denne tid med store ændringer, forandringer og nye oplevelser.

Deres fordøjelsessystem er også anderledes end hos en voksen Granddanois’: deres fordøjelsessystemet er ikke modent endnu, så det er vigtigt at give meget foder med letfordøjelige proteiner, der bliver udnyttet effektivt til at opbygge knogler, væv og organer. Præbiotika, såsom fructo-oligosaccharider, kan støtte god fordøjelse ved at hjælpe med at balancere tarmfloraen.
  

Store hvalpe, hvis vækstperiode er lang og intens, er særligt modtagelige for skelet- og ledproblemer - herunder defekte lemmer, knogledeformiteter og ledlæsioner.
 

Den første del af væksten (op til 8 måneder) er hovedsageligt beskæftiget med knogleudvikling, selvom musklerne også begynder at vokse. Det kan betyde, at en hvalp, der spiser for meget (indtager for meget energi), vil tage for meget på i vægt og dermed sandsynlgivis vokse for hurtigt. Et foder med et tilpasset kalorieindhold kan hjælpe med at reducere risikoen for dette.

En balance af blandt andet rette energiindhold og mineraler (calcium og fosfor), i denne første vækstfase, vil bidrage til at støtte knogleudviklingen. Hvalpe af kæmpe racer er sensitive over for et højt calciumindtag.

Det er derfor vigtigt at forstå, at det i bedste fald er unødvendigt og i værste fald skadeligt for dyret at tilsætte ekstra ingredienser til et komplet foder, der er specifikt udviklet til vækstfasen - medmindre dette sker efter anvisning fra en dyrlæge. 

Som mange kæmpe racehunde, er Granddanois tilbøjelige til fordøjelsesfølsomhed, og deres kropsvægt kan skabe ekstra pres på deres led i hele deres levetid.

Granddanoisers ernæringsbehov bør da omfatte protein af høj kvalitet og en afbalanceret tilførsel af kostfibre for at fremme optimal fordøjelighed samt antioxidanter og næringsstoffer for at understøtte sundeknogler og led. Et foder beriget med omega-3 fedtsyrer, som f.eks. EPA-DHA, hjælper blandt andet med at støtte en sund hud. Et tilpasset taurinindhold er også vigtigt for at støtte en sund hjertefunktion. 

Det er vigtigt at undgå at give granddanoiser menneskeføde eller fede snacks. Beløn dem i stedet med foderpiller fra deres daglige foderrationer, og følg nøje fodringsvejledningerne som skrevet på pakken.
 

Rent og frisk vand skal være tilgængeligt på alle tidspunkter. I varmt vejr, og især under gåture, skal du medbringe vand, så din hund kan få hyppige vandpauser. 

Great Dane bounding across a path
6/7

Pleje af din Grand Danois

Tips til pelspleje, træning og motion

For at sikre, at din Grand Danois nyder livet, kræver det en vis indsats i forbindelse med pelspleje, motion og træning. Grand Danoisens korte, glatte pels er generelt nem at vedligeholde. Dog skal den ugentlige børstning under fældningsperioden, som typisk forekommer en eller to gange om året, intensiveres til daglig fjernelse af løse hår.

Grand Danoiser har brug for regelmæssig motion, hvor flere daglige gåture er optimale. Når deres led er fuldt udvokset, hvilket typisk er efter to år, kan de også nyde løbe- eller vandreture. Træning uden snor skal være i et sikkert, lukket område, da racen ofte følger deres næser. Grundet racens enorme størrelse er det vigtigt, at din hund trænes godt og socialiseres tidligt.


7/7

Alt om Grand Danois

Skræddersyet ernæring til din Grand Danois

Kilder
  1. Veterinary Centres of America https://vcahospitals.com/
  2. Royal Canin Dog Encyclopaedia. Ed 2010 and 2020
  3. Banfield Pet Hospital https://www.banfield.com/
  4. Royal Canin BHN Product Book
  5. American Kennel Club https://www.akc.org/

Del denne side