Fra killing til kat – hvordan vokser hjernen?

Killinger er så sjove at se på. Deres legesyge narrestreger kan underholde os i timevis. Men vidste du, at der sker lige så meget inde i deres kroppe og især i deres hoveder?

Killinger vokser med en forbløffende hastighed, og inden man får set sig om, har de forvandlet sig fra små pelskugler til velvoksne killinger. På det tidspunkt, hvor de når voksenalderen, vejer de 40-50 gange mere, end da de blev født. Er det ikke utroligt? Men det bliver endnu bedre! Killinger er født blinde med lukkede øjne, men efter otte uger har de allerede udviklet et bredt synsfelt med både 3D- og nattesyn. Og vidste du, at allerede 10 dage efter fødslen har deres smagsløg udviklet sig, så de kan skelne mellem bitter, syrlig, salt og pikant smag? Imponerende! Til sidst skal nævnes, at killingers hjerne og nervesystem også udvikler sig i et forbløffende tempo, især i løbet af de første par uger, og inden for knap tre måneder har din killings hjerne nået samme størrelse som en voksen kats.

Lad os se nærmere på denne kritiske periode i din killings liv

Du bliver måske overrasket over at vide, at næsten alt inde i din killings krop udvikler sig samtidigt. Foruden dens hjerne og smagsløg ændrer dens knoglestruktur sig også og danner bevægeapparatet, som hjælper din killing med at bevæge sig. Dens nervesystem bliver mere effektivt og forbedrer og forfiner budskaberne mellem hjerne og krop – og det er nu, den blandt andet holder op med at gå på en sjov måde og begynder at blive mere adræt.

Efterhånden som den bliver mere aktiv, udvider den sit territorium og sin nysgerrighed. Den lærer nu konstant nye ting om sit miljø omkring den. Dette læringsvindue topper ca. ved 8-9-ugersalderen, som er det optimale tidspunkt at begynde din killings træning på, så den kan udvikle sig til en velopdragen voksen kat. Nu er tiden også inde til, at du bør sikre dit hjem, så din killing ikke kan komme til skade!

For at kunne gennemgå denne udvikling på bedst mulig vis har din killing brug for den rette næring. Derfor er det vigtigt, at du giver den et tilpasset foder, som kan understøtte hjernens specifikke udviklingsfase.

Hvilken rolle spiller ernæring i denne periode?

Korrekt ernæring opfylder ikke kun din killings behov i forbindelse med en sund udvikling, men giver den også energi til at vokse og lære nye ting dag efter dag. Vælg altid et foder, der indeholder de vigtige næringsstoffer til en sund vækst og optimal fordøjelse. Et foder, der er rigt på omega 3-fedtsyrer (især DHA), kan hjælpe med at støtte udviklingen af blandt andet synet samt hjernens udvikling.

Del denne side