Britisk Korthår - Fakta om katteracen
Officielt navn: British Korthår
Andre navne: British Blue, Shorthair
Oprindelse: Storbritannien
Hårlængde
2 out of 5Fældeniveau
1 out of 5Kræver pelspleje
2 out of 5Energiniveau (højt, lavt, mellem)*
2 out of 5Tendens til at give lyd
3 out of 5Familiekat*
4 out of 5Kan komme overens med andre hunde/katte
4 out of 5Kan være alene?*
3 out of 5Miljø (indendørs og udendørs)
2 out of 5
| Han | Hun |
|---|---|
| Højde | Højde |
| 0 - 0 cm | 0 - 0 cm |
| Vægt | Vægt |
| 6 - 9 kg | 4 - 6 kg |
| Livsstadie | |
|---|---|
| Killing | Voksen |
| 4 til 12 måneder | 1 til 7 år |
| Moden | Ældre |
| 7 til 12 år | Fra 12 år |
Personlighed
Alt, hvad du skal vide om racen
Britisk Korthår er en fantastisk kat og et vidunderligt valg for førstegangs-katteejere. Deres utroligt bløde pels er det første af mange tiltalende træk efterfulgt af deres store, fængende øjne.
En Britisk Korthår er et selvstændigt kat, som agerer rolig og reserveret. Racen er retskaffen på alle måder, og er meget loyal overfor deres ejere. På trods af dens selvstændige natur, er katten også enorm hjertevarm. En Britisk Korthår er også bedårende klodset til tider. Det er dog aspekter som disse, der gør katten endnu mere tiltagende. Racen når ikke fysisk modenhed, før de er mindst tre til fem år gamle.
Britisk Korthår har et blødt og vamset udseende, der står i kontrast til de mere slanke racer – men det er netop en del af dens charme. Med en personlighed, der ofte kan være både komisk og underholdende, er denne race svær ikke at holde af. Den sprudlende energi fra det første år aftager som regel i løbet af andet år, hvor katten bliver mere rolig. Voksne hanner er typisk lidt mere aktive end hunnerne, men uanset alder eller køn er Britisk Korthår et opsigtsvækkende og elskeligt kæledyr, der bringer glæde gennem hele deres liv – og dit.
2 fakta om Britisk Korthår
1. Vær opmærksom på farven
Den smukke blå-grå pels på en Britisk Korthår er kendt for at karakterisere racen, men disse katte bliver ofte forvekslet med den meget populære Russian Blue, Chartreux eller Burmeseren, hvis pels har en blødere tone. Britisk Korthår racen findes dog i næsten 100 andre farver og mønstre, herunder dyb rød, chinchilla-sølvfarvet og ren hvid.
2. Tykt overtøj
Britisk Korthårs tætte pels giver den et karakteristisk blødt look, men den findes i mange varianter. Britisk Korthår-racens løse pels har mere pels pr. kvadrattomme end nogen anden race. Kattene kan blive overophedet som følge af pelsens tykkelse, så derfor er de ikke så glade for at putte tæt.
Racens historie
På trods af deres britiske oprindelse kan rødderne for Britisk Korthår spores tilbage til det antikke Rom, hvor de startede som en krydsning mellem en huskat og vilde katte. De menes at være den ældste race fra Europa, selvom de ikke formelt blev anerkendt som en show-race af Cat Fanciers' Association indtil 1980. Britisk Korthår blev oprindeligt værdsat for deres evner som musefangere, men i dag har de skiftet rolle og fungerer nu som vogtere af hjemlig hygge.
For de fleste er racen velkendt, fordi Lewis Carroll brugte den som model for hans legendariske Cheshire-kat i Alice i Eventyrland, og som den dristige kat i barndomseventyret “Den Bestøvlede Kat”.
Europas første formelle katteudstilling fandt sted i 1871 i Crystal Palace i London. Her blev førstepladsen tildelt en Britisk Korthår-kat i den høje alder af 14 år!
Fra hoved til hale
Fysiske karakteristika ved Britisk Korthår
1.Ører
2.Hoved
3.Krop
4.Hale
5.Pels
Ting, du skal være opmærksom på
Her finder du nogle interessante fakta om specifikke egenskaber og generel sundhed for din Britiske Korthår.
Hold øje med tandkødsbetændelse.
Racen har en tendens til tandkødsbetændelse - en almindelig irritation af tandkødsranden på tænderne. Milde tilfælde kræver måske ikke dyrlægebesøg, men det er vigtigt at overvåge og pleje det. Ved at børste tænder på din Britiske Korthår-kat mindst en gang om ugen kan du forhindre opbygning af tandsten på både tænder og tandkød. Daglig tandbørstning er derfor optimalt, selvom det er svært at få katten til at samarbejde.
Ikke ligefrem atletisk…
Britisk Korthår er søde og føjelige, men de vinder ikke nogen præmier for adræthed. Racen kan risikere at tage på i vægt på grund af deres rolige og afslappede temperament og lave aktivitetsniveau. Racens temperament er noget, vi værdsætter som deres ejer, men som vi skal være på vagt over for, når det kommer til at pleje kattens sundhed. Leg regelmæssigt med din kat for at holde den i form, og lad den vandre rundt i huset og i gården under opsyn. Hold godbidder på et minimum og følg fodervejledningen for at holde en optimal vægt.
Tilpasset ernæring for individuelle ernæringsbehov
Skræddersyet ernæring spiller en afgørende rolle i bevarelsen af en Britisk Korthår-kats velvære. Foder giver energi til at understøtte vitale funktioner, og en komplet ernæringssammensætning til din Britiske Korthår bør indeholde en tilpasset balance af næringsstoffer. Hvis du fodrer dem på denne måde, får de en kost, der hverken er mangelfuld eller overdreven - som begge kan have negative virkninger for din kat. Katten bør altid have adgang til rent og frisk vand. Katte er naturligt tilpasset til at spise små portioner – mellem 7 og 10 gange om dagen. Med den anbefalede daglige ration af foderpiller en gang om dagen vil din Britiske Korthår ofte selv kunne regulere sit indtag. På grund af racens rolige natur og tedens til nemt at tage på i vægt, er det afgørende at overholde den samlede daglige foderration.
Følgende anbefalinger gælder for sunde dyr. Hvis din kat har helbredsproblemer, skal du kontakte din dyrlæge.
Væksten er et afgørende stadie i en killings liv. Det er tid til store forandringer, opdagelser og nye møder. En Britisk Korthår-killings behov for energi, proteiner, mineraler og vitaminer er meget større end en voksen kats. De har brug for energi og næringsstoffer for at styrke kroppen, opbygge den og støtte dens vækst. En killings vækst er opdelt i to faser:
Hurtig vækst – fra fødsel til 4 måneder.
Fravænning er den overgang en killing gennemgår fra flydende mælk – eller modermælk – til fast føde. Denne periode svarer naturligt til det tidspunkt, hvor den udvikler sine mælketænder, dvs., når den er 3 til 6 uger gamle. På dette tidspunkt kan killingen endnu ikke knuse sin føde mellem tænderne, så et blødt måltid (opblødte foderpiller eller et tilpasset vådfoder) letter overgangen mellem flydende og fast føde.
Mellem 4 og 12 uger efter fødslen falder den naturlige immunitet, som en killing modtager fra moderens råmælk - den første mælk - i takt med at killingens immunsystem udvikler sig. Denne kritiske tid kaldes immunitetsmanglen og kræver et kompleks af antioxidanter, herunder E-vitaminer, for at støtte killingens naturlige forsvar.
Killingens foder bør indeholde omega 3-fedtsyrer - EPA-DHA - som hjælper med at støtte den korrekte neuro-cerebrale udvikling.
Konsolidering og harmonisering – fra 4 måneder til 12 måneder.
Fra den fjerde måned bliver killingernes vækst langsommere. Et foder med et tilpasset proteinindhold og præcist afbalancerede vitaminer og mineraler, der bidrager til udviklingen af stærke muskler og knogler. Tilsætning af L-carnitin, som er involveret i et sundt fedtstofskifte, kan også være gavnligt. Britisk Korthår-killingens energibehov er fortsat højt i denne periode.
Killinger gennemgår en intens og særlig sart vækstperiode, hvor de er tilbøjelige til at få fordøjelsesproblemer. Deres foder skal på dette tidspunkt ikke kun have et højt energiindhold for at opfylde deres essentielle vækstbehov. Det skal også indeholde letfordøjeligt protein til deres fordøjelsessystem, der stadig modnes. Præbiotika såsom fructo-oligosaccharider kan også støtte et sundt fordøjelsessystem ved at afbalancere tarmfloraen.
Foder med lavt fedtindhold anbefales. Det er især vigtigt, når en kat er steriliseret.
Mellem 4 og 7 måneder falder en killings mælketænder ud og erstattes af permanente. Når de voksne tænder er brudt frem, har en Britisk Korthår-killing brug for en specialdesignet, måneformet foderpille. Denne pille er tilpas stor og har en tekstur, der gør det nemt for killingen at få fat i den. Den særlige foderpille tilskynder til tygning for at hjælpe med at understøtte mundhygiejnen.
Indtil de er 12 måneder gamle, udvikler en Britisk Korthår-killings immunsystem sig stadig gradvist. En kombination af antioxidanter, inklusive E-vitaminer, kan understøtte deres naturlige forsvar i denne tid med store forandringer og vækst.
Fordøjelsessystemet modnes gradvist og når fuld modenhed ved tolv måneders alderen. Herefter kan en kat indtage voksenfoder.
Pleje af deres store, muskuløse krop indebærer at støtte opretholdelsen af en sund muskelmasse samt at sikre optimal støtte af deres led.
Hjælp med at støtte huden og deres fantastiske tykke, korte pels med målrettede næringsstoffer.
Understøt god mundhygiejne med en tilpasset størrelse og form af foderpiller, der er lette for dem at tage fat om, og en tekstur, der tilskynder til tygning. Britisk Korthår har nemlig en tendens til at sluge deres mad uden at tygge den. De er derfor tilbøjelige til tandsygdomme såsom tandkødsbetændelse.
Understøt hjertesundhed med optimale niveauer af næringsstoffer såsom taurin, L-carnitin, EPA-DHA og antioxidanter. Britisk Korthår kan lide af den arvelige sygdom hypertrofisk kardiomyopati - en fortykkelse af hjertets vægge. Tilstanden kan let identificeres ved en ekkokardiogramtest.
En seniorkat – over 12 år – kan nogle gange have vanskeligheder med optagelsen af næringsstoffer. Ældre katte bør gives et meget letfordøjeligt foder, som er fyldt med essentielle næringsstoffer for at holde vægten og minimere risikoen for ernæringsmæssige mangler.
Når de bliver ældre, lider katte i stigende grad af tandproblemer, og hos nogle ældre katte kan smags- og lugtesansen også blive dårligere, hvilket kan føre til et nedsat fødeindtag. Formen, størrelsen og hårdheden – dvs. teksturen – på deres foderpiller skal tilpasses deres potentielt mere skrøbelige kæbe for at sikre, at de fortsat spiser tilstrækkeligt.
Bemærk, at det optimale energiniveau for enhver kat stadig afhænger af kattens livsstil, selv for seniorkatte. En ældre kat, der stadig kommer ud regelmæssigt, har gavn af et foder med et lidt højere fedtindhold. På den anden side beskytter aldring ikke en indekat mod risikoen for fedme. Man skal stadigvæk holde øje med dens kalorieindtag. Et foder med et moderat fedtindhold kan derfor være en optimal løsning.
Pleje af din Britiske Korthår
Tips til pelspleje, træning og motion
Britiske Korthår har en muskuløs, men ikke atletisk krop. Du skal dog stadigvæk give dem udendørs tid som alle racer til den daglige dosis motion. Hold godt øje med dem, når de er i gården for at forhindre angreb fra rovdyr, inklusive hunde i nærheden, som elsker at jage. Legetid indendørs fungerer lige så godt for at holde denne - eller enhver kat - i form.
Pelspleje af en Britisk Korthår er en ret ubesværet opgave. Deres tætte, bløde pels kræver kun ugentlig børstning for at holde den i top stand. Dog kan der være behov for lidt ekstra indsats om foråret og efteråret, hvor de fælder mere. Modsat mange andre racer har de ikke en dobbelt pels, men et enkelt lag af bløde hår, som gør dem endnu lettere at pleje.
På trods af deres tilbagelænede natur, har Britiske Korthårs en bemærkelsesværdig personlighed. Start bare med deres høje intelligens og urokkelige loyalitet. I betragtning af disse karaktertræk er racen let at træne og har vist sig at have forståelse for kommandoer, der gør dem medgørlige, når de er i humør til det.
Alt om Britisk Korthår
Skræddersyet ernæring til din british shorthair
Andre racer, der kan interessere dig
Læs mere om dette emne
Kilder
- Veterinary Centers of America https://vcahospitals.com/;
Del denne side