Maine Coon - Fakta om katteracen
Officielt navn: Maine Coon
Andre navne: Maine Shag, Shag Cat
Oprindelse: USA
Hårlængde
3 out of 5Fældeniveau
4 out of 5Kræver pelspleje
3 out of 5Energiniveau (højt, lavt, mellem)*
4 out of 5Tendens til at give lyd
5 out of 5Familiekat*
5 out of 5Kan komme overens med andre hunde/katte
4 out of 5Kan være alene?*
2 out of 5Miljø (indendørs og udendørs)
3 out of 5
| Han | Hun |
|---|---|
| Højde | Højde |
| 25 - 41 cm | 25 - 35 cm |
| Vægt | Vægt |
| 6 - 10 kg | 4 - 7 kg |
| Livsstadie | |
|---|---|
| Killing | Voksen |
| Fra 4 til 15 måneder | Fra 15 måneder til 7 år |
| Moden | Ældre |
| Fra 7 år | Fra 7 år |
Personlighed
Alt, hvad du skal vide om racen
I modsætning til mange andre kattedyr er Maine Coon-katte yderst sociale og venlige. De er ikke overdrevent afhængige og plager ikke om konstant opmærksomhed, men de foretrækker at være i din umiddelbare nærhed. Du vil ofte opleve, at de følger dig fra rum til rum.
I modsætning til andre racer er Maine Coon-katte mindre tilbøjelige til at klatre og foretrækker at udforske på jorden. De udvikler sig langsomt og når først fuld størrelse i en alder af tre til fem år. Alligevel bevarer de deres killingeagtige natur hele livet, forbliver legesyge, nysgerrige og interesserede i alle ejerens aktiviteter.
Maine Coon-katte miaver sjældent. I stedet har de fleste en blød kvidren med en lille, stille stemme, der ikke umiddelbart passer til deres imponerende statur.
Denne katterace har, hvad der kan ligne en løvemanke omkring halsen. Deres pels er vandafvisende, og deres fine, bløde underuld er dækket af et mellemlangt, bølgende yderlag, som er meget fyldigt og silkeagtigt. Pelsen holder katten varm i koldt vejr, og den snor sin buskede hale om sig for ekstra isolering.
Selvom denne katterace har et majestætisk og til tider vildt udtryk, skal du ikke lade dig narre. De er generelt meget kærlige og loyale over for deres ejere.
På grund af deres størrelse er Maine Coon-katte naturligvis ikke de store sportsudøvere. Men deres fredelige væsen og tålmodighed gør dem til en fremragende ledsager for børn såvel som for hele familien. Fuldvoksne Maine Coon-katte er lette at bo sammen med og meget sociale, og de kommer typisk godt ud af det med både hunde og andre katte.
2 fakta om Maine Coon
1. En stor og fyldig pels
Denne kat er på ingen måde lille, men med dens fyldige og overdådige pels kan nogle Maine Coon-katte virke større, end hvis deres pels var kortere. Uanset hvad gemmer der sig nedenunder en robust muskelstyrke og en lang, stærk krop.
2. En tendens til at være klodset
Selv om Maine Coon-katte er ret behændige, kan de godt være lidt klodsede og fejlbedømme højder, når de hopper op på overflader. Det er måske mere påfaldende på grund af deres størrelse, men det tilføjer noget ekstra til deres legesyge charme.
Racens historie
Selvom den generelt anses for at stamme fra staten Maine, er det ikke præcist dokumenteret, hvordan Maine Coon kom dertil, og det er stadig et emne, der giver anledning til diskussion.
En udbredt, men biologisk umulig myte er, at racen opstod ved, at halvvilde huskatte parrede sig med vaskebjørne – "racoons" på engelsk. Denne myte og kattens udseende førte til, at racen fik navnet Maine Coon. En anden populær teori er, at racen nedstammer fra de seks katte, som Marie Antoinette sendte til Wiscasset i delstaten Maine, da hun planlagde at flygte fra Frankrig under den franske revolution.
De fleste opdrættere mener i dag, at Maine Coon er et resultat af parringer mellem hjemlige korthårede katte og langhårede katte fra andre verdensdele. Denne naturlige udvælgelse som følge af de miljømæssige forhold skabte disse store, muskuløse katte med tæt pels, der kunne overleve de hårde vintre i New England.
Maine Coon er en af de ældste racer i Nordamerika, og kattene var populære deltagere i de første katteudstillinger i Boston og New York. En brunstribet hunkat ved navn "Cosie" vandt prisen “Best Cat” på udstillingen i Madison Square Garden i 1895, og det har været en populær race lige siden.
Fra hoved til hale
Fysiske karakteristika hos Maine Coon
1.Pels
2.Knogler
3.Hoved
4.Hale
5.Udseende
Ting, du skal være opmærksom på
Fra specifikke racetræk til en generel sundhedsoversigt, her er nogle interessante fakta om din Maine Coon.
Maine Coon er en stor kat med behov for motion
Maine Coon er er stor og muskuløs kat med en bred brystkasse. Ligesom enhver stor katterace har Maine Coon godt af at jage efter legetøj – eller sammenpressede papirkugler – og gribe det med deres store poter. Dette hjælper dem ikke kun med at holde sig i god form, men bidrager stærkt til at holde deres jagtinstinkt ved lige. Din dyrlæge kan rådgive dig om, hvordan du bedst leger med din Maine Coon for at hjælpe den med at holde sig i god form.
Hypertrofisk kardiomyopati kan være et problem
Selvom racen generelt er sund, er Maine Coon-katten disponibel for visse sygdomme, hvoraf den mest alvorlige er hypertrofisk kardiomyopati. En sygdom, der involverer fortykkelse af hjertemusklen, som kan være genetisk. Da sygdommen kan resultere i betydelig kardiovaskulær sygdom, herunder hjertesvigt, anbefaler dyrlæger regelmæssige røntgenbilleder af brystkassen og ekkokardiografi (en ultralydsundersøgelse af hjertet) for at finde eventuelle problemer tidligt.
Racen kan lide af følsomme hofter
På grund af Maine Coon-kattens betydelige størrelse og muskulatur kan racen have følsomme hofter, hvilket kan medføre dysplasi. Genetisk set har en undersøgelse vist, at op til 51 % af Maine Coon-kattene havde røntgenologiske tegn på hofteledsdysplasi. Det anbefales at købe din Miane Coon fra en opdrætter, som tester potentielle forældre for lidelsen, så de ikke fremavler nye bærere. Desuden bidrager regelmæssige helbredsundersøgelser i høj grad til at holde din kat i så god form som muligt.
Tilpasset ernæring for individuelle ernæringsbehov
Skræddersyet ernæring kan spille en grundlæggende rolle med hensyn til at bevare din Maine Coon skønhed og form. Foder giver den energi, der hjælper med dens vitale funktioner, og en komplet ernæringssammensætning til Maine Coon-katte bør indeholde en tilpasset balance af næringsstoffer. Hvis du fodrer dem på denne måde, får de en kost, der hverken er mangelfuld eller overdreven, som begge kan have negative virkninger på din kats sundhed. Den bør altid have adgang til rent og frisk vand for at understøtte regelmæssig vandladning. Katte spiser naturligt små portioner – cirka mellem 7 og 10 gange om dagen. Hvis du giver din kat den anbefalede daglige portion af foderpiller en gang om dagen, kan din Maine Coon oftest selv regulere sit forbrug.
Hvis din kat har helbredsproblemer, skal du kontakte din dyrlæge.
Maine Coon-killingen har en lang vækstperiode, hvor racens unikke store statur opbygges. Samtidig vokser de hurtigere end almindelige killinger: en 3 måneder gammel Maine Coon-killing kan veje næsten 2 kg, hvilket er omtrent dobbelt så meget som killinger af andre racer! Maine Coon-killingens vækst foregår i to faser.
Tidlig vækst – Fra fødsel til 4 måneder.
Konsolidering og harmonisering – Fra 4 måneder til 12 måneder:
Fra den fjerde måned bliver killingens vækst langsommere, så et foder med lavere fedtindhold anbefales. Det kan især være vigtigt, når en kat er steriliseret.
Denne meget unikke race har brug for et tilpasset indhold af flere forskellige næringsstoffer, der kan understøtte sund vækst. På grund af dens store størrelse og knoglestruktur skal man være særlig opmærksom på at sikre en generel sundhed og tilstand i knogler og led. Et foder med et tilpasset indhold af energi og protein samt præcist afbalancerede vitaminer, såsom D-vitamin, og mineraler, herunder calcium og fosfor, kan bidrage til en sund udvikling af knogler og led i vækstfasen.
Mellem 4 og 7 måneder taber killingen sine mælketænder, og de erstattes af permanente tænder. Når de blivende tænder er brudt igennem, kan foderpiller med en tilpasset størrelse, udformning og tekstur hjælpe med at motiverer til tygning og støtte en sund mundhygiejne. Dens immunsystem udvikler sig stadig gradvist. Et kompleks af antioxidanter, inklusive E-vitaminer, kan understøtte deres naturlige forsvar i denne tid med store forandringer, nye oplevelser og nye møder.
Fordøjelsessystemet modnes gradvist, så et foder, der indeholder letfordøjelige proteiner og præbiotika, kan støtte fordøjelsessystemet.
De vigtigste ernæringsmål for en voksen Maine Coon er at:
[No text in field]
Hjælpe med at støtte et sundt hjerte med tilpassede niveauer af magnesium, natrium, kalium, arginin, EPA-DHA, taurin, L-carnitin og antioxidanter.
Hjælpe med at støtte kattens hud og prægtige pels med en rig tilsætning af målrettede næringsstoffer, der styrker hudens barrierefunktion.
Understøtte god mundhygiejne ved en foderpillernes form, som er tilpasset til deres store, firkantede kæbe, og en konsistens, der motiverer til tygning.
En seniorkat – over 12 år – kan nogle gange have vanskeligheder med optagelsen af næringsstoffer. Ældre katte kan drage fordel af et meget letfordøjeligt foder, som er fyldt med essentielle næringsstoffer for at holde vægten og minimere risikoen for ernæringsmæssige mangler.
Når katten bliver ældre, vil mange i stigende grad udvikle tandproblemer, og hos nogle ældre katte kan smags- og lugtesansen også blive dårligere, hvilket kan føre til et nedsat fødeindtag. Formen, størrelsen og hårdheden – dvs. teksturen – på deres foderpiller kan med fordel tilpasses deres nu potentielt mere skrøbelige kæbe for at sikre, at de fortsat spiser tilstrækkeligt.
Bemærk, at det bedste energiniveau for enhver kat stadig afhænger af dens livsstil – det gælder også sniorkatte. En ældre kat, der stadig kommer ud regelmæssigt, har gavn af et foder med et lidt højere fedtindhold. På den anden side reducerer aldring ikke en indekats risiko for fedme. Man skal stadigvæk holde øje med dens kalorieindtag. Et foder med et moderat fedtindhold kan derfor være en optimal løsning.
Pleje af din Maine Coon
Tip til pelspleje, træning og motion
Det er vigtigt at sikre, at din Maine Coon forbliver aktiv for at sikre, at den lever længere og sundere. Ved at udnytte deres naturligt nysgerrige personligheder kan du stimulere dem mentalt, mens du engagerer dem fysisk med interaktivt legetøj og andre kreative aktiviteter. Snore, batteridrevne mus og legetøj med kattegræs i vil få din Maine Coon til at løbe og hoppe rundt.
Selv tyve minutters daglig motion gør meget for at holde din store kat i form. Optimalt er 20-60 minutters aktivitet om dagen, der er opdelt i 10-minutters segmenter, da katte ikke bør motionere for længe ad gangen.
På trods af deres mellemlange til lange hår er katteracens plejebehov overraskende minimale. Pelsen er ikke tilbøjelig til at blive filtret så let som andre langhårede racer (såsom Perseren). Brug en metalkam en gang om ugen til at pleje din kats pels og for at holde den fri for sammenfiltringer. Din kat vil nyde opmærksomheden, og det er endnu en god grund til at få lidt en-til-en-tid.
Katte generelt er meget åbne for træning, hvilket også gælder Maine Coon-katte. Klikkertræning kan være effektivt, og moderne kattetræningsmetoder passer godt til denne races personlighed. Positiv opmuntring og belønning appellerer til deres forkærlighed for interaktion med deres ejere. Det kan være fordelagtigt at have fokus på gentagelser og korte sessioner, da det bidrager til dit kæledyrs naturlige nysgerrighed, koncentrationsevne og intelligens.
Alt om din Maine Coon
Maine Coon-katte kommunikerer meget og udtrykker sig ved hjælp af deres miaven og kropssprog. Nogle gange kan de kvidre til dig gentagende gange, mens de følger dig rundt, hvilket gør dem til en katterace, der ofte udtrykker deres mening.
Du bemærker måske, at din kat laver den særlige Maine Coon-lyd, som ikke en miavende lyd, men i højere grad en let spinden, der er fuldstændig racespecifik og på samme tid svær at beskrive. Dette frembringer en harmonisk kvidren, der er en af Maine Coon-kattens måder at kommunikere med både mennesker og andre katte på.
Skræddersyet ernæring til din maine coon
Læs mere om dette emne
Kilder
- Veterinary Centers of America https://vcahospitals.com/;
- Veterinary Centers of America https://vcahospitals.com/;
- Royal Canin Dog Encyclopaedia. Ed 2010 and 2020
- Royal Canin Dog Encyclopaedia. Ed 2010 and 2020
Del denne side